Tysklands pro-Iran, anti-Israel udenrigspolitik

Tyskland har været decideret fjendtlig mod Israel de senere år. I maj 2016 godkendte Tyskland en særligt skandaløs FN-resolution, som på årsmødet i verdenssundhedsorganisationen World Health Organization (WHO) pegede ensidigt på Israel som verdens eneste krænker af "psykisk, fysisk og miljømæssig sundhed." Den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, har slesket for det iranske regime og andre fjender af Israel. Foto: Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif og Steinmeier (dengang Tysklands udenrigsminister) ved et møde i Teheran den 3. februar 2016. (Billedkilde: Tasnim/Wikimedia Commons)

En førende tysk diplomat, som var udnævnt til at skulle stå i spidsen for et EU-skabt byttehandelsystem, der skulle gøre det muligt for europæiske firmaer at gå uden om USA’s sanktioner mod Iran, gik af efter at have afgivet et interview, hvori han kritiserede Israels eksistens og roste Teherans ballistiske missilprogram.

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Episoden — som er den seneste i en række af hændelser, der har blotlagt den tyske udenrigspolitiks anti-israelske grundlag — er et beskæmmende tilbageslag for den tyske regering og vil komplicere landets bestræbelser på at redde atomaftalen med Iran.

Bernd Erbel, 71-årig tidligere tysk ambassadør til Irak og Iran, sagde, at han ikke ville påtage sig ledelsen af Instex, en betalingsmekanisme som skal lette de europæiske forretninger med Iran, efter at nyhedsavisen Bild den 8. august offentliggjorde indholdet af et omfattende interview, som Erbel gav til Ken Jebsen, en tysk-iransk radiovært, der er blevet beskrevet som værende “konspirationsteoretiker” og “antisemit.”

I det toogenhalv time lange interview sagde Erbel, at Israel var blevet grundlagt “på et andet folks bekostning,” og hævdede, at “palæstinenserne er ofrene for vore ofre.” Han tilføjede, at “var den jødiske stat blevet grundlagt i Preussen, ville det palæstinensiske problem ikke have eksisteret.”

Erbel hævdede, at den jødiske stat “mere end nogensinde er et fremmedlegeme i regionen,” og at Israel af “psykologiske” årsager er ude af stand til at udvise empati.

I interviewet forsvarede Erbel Iran og sagde, at “sidste gang iranske tropper havde krydset grænsen til et andet land i en aggressiv hensigt” havde været i det 18. århundrede, dengang Iran invaderede Indien. Bild bemærkede:

“At iranske tropper har været i krig i Irak siden 2003 og siden 2011 i Syrien, har støttet houthi-militserne i Yemen samt Gaza, Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Harakat al-Sabireen, og at den Iranske Revolutionsgarde sammen med Hizbollah i det sydlige Syrien har affyret raketter imod Israel — alle disse offensive, militære handlinger ved iranske tropper i udlandet hemmeligholdes af Erbel.”

Erbel roste det iransk støttede Hizbollahs succes i Libanonkrigen i 2006:

“Der var en utrolig grad af begejstring i flere arabiske lande over, at Israel for første gang virkelig blev udfordret. Det var noget meget, meget usædvanligt, men det var kolossalt vigtigt, rent psykologisk, at opleve, at der findes kampstyrker, som med succes yder Israel modstand. Det var noget, som for eksempel i høj grad blev fejret i de fleste spidsborgerlige kredse i Egypten. Så det var noget nyt.”

LÆS OGSÅ:  Video: Her affyres skud mod synagoge

Erbel forsvarede også Irans ballistiske missilprogram:

“I 2015 var der en UNSC-resolution, som forbød Iran at teste ballistiske missiler. Efter atomaftalen blev denne resolution ændret og opfordrer kun til, at Iran undgår den slags tests, hvis raketterne kan udstyres med atomsprænghoveder. Denne anmodning kan efterkommes eller ikke efterkommes, det afhænger af rammebetingelserne, og forholdene for Iran er blevet betydeligt forringet siden indgåelsen af atomaftalen.”

Efter rapporten i Bild sagde en talsmand fra det tyske udenrigsministerium, at Erbel ikke ville påtage sig ledelsen af Instex af “personlige årsager.” Talsmanden tilføjede, at udenrigsministeriet “intet kendskab” havde til Erbels interviews, og at hans synspunkter var personlige og ikke repræsenterer regeringens holdning.

Tyskland har faktisk været decideret fjendtlig mod Israel de senere år. I 2018 godkendte Tyskland for eksempel 16 ud af 21 anti-israelske FN-resolutioner og afstod fra at stemme ved fire andre. I maj 2016 godkendte Tyskland en særligt skandaløs FN-resolution, som var co-sponsoreret af den arabiske gruppe af stater og den palæstinensiske delegation, og som ved årsmødet i verdenssundhedsorganisationen World Health Organization (WHO) udelukkende pegede på Israel som verdens eneste krænker af “mental, fysisk og miljømæssig sundhed.”

Store dele af Tysklands førende politiske kredse synes faktisk at være grundlæggende anti-Israel. I marts 2019 afviste den tyske Bundestag for eksempel med overvældende flertal en resolution, foreslået af Frit Demokratisk Parti (FDP), om at opfordre kansler Angela Merkels regering til at ændre sin anti-israelske afstemningstradition ved De Forenede Nationer. Med stemmerne 408 mod 155 og 65, der afstod, afviste Bundestag FPD’s opfordring til, at regeringen “tydeligt distancerer sig fra ensidige, primært politisk motiverede initiativer og alliancer fra anti-israelske FN-medlemsstater og beskytter Israel og Israels legitime interesser imod ensidig fordømmelse.”

I juni 2019 afviste Bundestag en ikke-bindende resolution om at forbyde den iranske stedfortræderbevægelse Hizbollah. Forslaget, som var fremlagt af det konservative parti Alternative for Tyskland (AfD), blev forkastet af alle Tysklands større partier. Forfatteren af resolutionen, AfD’s parlamentsmedlem Beatrix von Storch, sagde:

“Hizbollah er en terrororganisation. Regeringen i Berlin hævder, at man bør skelne mellem en legitim, politisk fløj i Hizbollah og en terrorismefløj. Det giver ingen mening for os eller for vælgerne,”

LÆS OGSÅ:  Endnu et europæisk land har fået nok: Vi forbyder muslimske burkaer og niqab

“Hizbollahs mål er udslettelsen af Israel og jøderne, og vi bør ikke tilbyde dem en sikker havn at skjule sig i i Tyskland eller finansiere deres væbnede kamp i Libanon imod Israel fra vores territorium.”

Hizbollahs “militære” fløj blev forbudt i Tyskland i 2013, men dens “politiske” fløj har lov til at rejse penge i landet. Nogle lande, herunder Israel, Storbritannien, USA og flere sunniarabiske stater, skelner ikke mellem de militære og civile fløje i Hizbollah og har beskyldt gruppen for at destabilisere Mellemøsten.

Hizbollah menes at have mere end 1.000 aktører i Tyskland, ifølge Tysklands BfV indenrigsefterretningstjeneste. Alligevel vil Tyskland ikke erklære Hizbollah-bevægelsen for en terrororganisation, ifølge embedsmand Niels Annen i udenrigsministeriet fordi “vi fokuserer på dialog.”

I februar 2019 lykønskede den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, “også på mine landsmænds vegne,” det iranske regime på 40-årsdagen for Den Islamiske Revolution, som tilstræber Israels udslettelse. Dette skridt, som i store dele af det tyske establishment blev forsvaret som “diplomatisk sædvane,” fremkaldte stærk vrede hos nogle personer i den tyske offentlighed.

Under hashtagget “Not in my name” (Ikke i mit navn) tweetede islamismeforskeren Ahmad Mansour:

“Var det ikke selv samme Steinmeier, der nægtede at lykønske Trump? Hvorfor bruger han andre normer for Iran? Iran er verdensmester i at eksportere anti-semitisme, er aktivt involveret i drab på jøder, tusinder i Syrien, homoseksuelle i deres eget land.”

Josef Schuster, præsidenten for Det Jødiske Centralråd i Tyskland, bemærkede:

“Med hensyn til den tyske præsidents lykønskningstelegram på årsdagen for den iranske revolution synes rutinediplomati at have erstattet kritisk tænkning…. Hvis der var behov for at sende en lykønskning på denne årsdag, kunne præsidenten i det mindste have fundet nogle klare ord frem til kritik af regimet.”

Steinmeier har før slesket for Israels fjender. I januar 2006 opfordrede han, som tysk udenrigsminister, til en Hamas-ledet regering i Gaza. I juli 2008 var han ordstyrer ved en konference i Berlin, som opfordrede til Israels udslettelse.

I december 2016 støttede Steinmeier en FN-resolution, som opfordrede Israel til “øjeblikkeligt og totalt” at standse alle bosættelsesaktiviteter “i det besatte palæstinensiske territorium, herunder Østjerusalem.” Resolutionen fastslog, at FN ikke ville acceptere “nogen ændringer” i forhold til våbenhvilelinjerne fra den 4. juni 1967, “inklusive Jerusalem.”

LÆS OGSÅ:  Tyskland: Indvandringskritisk parti vokser i popularitet

I maj 2017, under Steinmeiers første besøg til den jødiske stat som tysk præsident, irettesatte han offentligt den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og nedlagde senere en ceremoniel krans på den afdøde palæstinensiske leder Yasser Arafats grav, Israels ærkefjende.

I september 2018 lykkedes det den amerikanske ambassadør til Tyskland, Richard Grenell, efter måneders bestræbelser, at presse Tyskland til at forhindre Iran i at trække 300 millioner euro i kontanter ud af bankkonti i Tyskland med henblik på at udsætte virkningen af de amerikanske sanktioner. “Iran er verdens førende statssponsor af terrorisme,” sagde Grenell. “Vi skal være på vagt.”

Imens fortsætter Tyskland med hvert eneste år at forære millioner af euro til organisationer, som støtter anti-israelske BDS- (boykot, løsrivelses og sanktions) og “lawfare”- kampagner, anti-zionisme, antisemitisme og vold, ifølge NGO Monitor.

Den tyske kansler Angela Merkel sagde i 2008, at Israels sikkerhed “ikke er til forhandling,” og udenrigsminister Heiko Maas sagde i 2018, at han gik ind i politik “på grund af Auschwitz.” Men i praksis synes Tyskland konstant at prioritere sine forbindelser til Israels fjender.

Instex (Instrument for Supporting Trade Exchanges/Instrument til støtte for handelsudvekslinger) blev skabt den 31. januar 2019 af Tyskland, Frankrig og Storbritannien for at redde Joint Comprehensive Plan of Action fra 2015, kendt som den iranske atomaftale, efter at USA trak sig ud af aftalen og genindførte sanktioner mod Teheran. USA’s præsident, Donald J. Trump, kritiserede atomaftalen, idet han pegede på, at “de inden for ganske få år ville være i stand til at fremstille kernevåben.”

Instex, som blev skabt på den tyske udenrigsminister Heiko Maas’ initiativ, skulle muliggøre europæisk handel med Iran på trods af de amerikanske sanktioner. Den skulle lette en byttehandelbaseret udveksling med Iran inden for produkter så som medicinal- og fødevarer, men Teheran har gentagne gange insisteret på, at Instex skal inkludere handel med olie, såfremt mekanismen skal give økonomisk mening.

Syv måneder efter sin skabelse fungerer Instex stadig ikke, til dels fordi Iran stadig ikke følger de internationale, lovfæstede standarder til forhindring af pengehvidvask og terrorfinansiering.

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.

Kommentarer