Ugens hærværk mod jødisk slagter – Hvor er Black Life Matter?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I denne uge blev den jødiske slagter på Lyngbyvej igen udsat for hærværk. Ruden blev forsøgt smadret. Det er langt fra første gang, at butikken udsættes for hærværk.

Hærværket er et udtryk for den stigende antisemitisme, som vi oplever i dele af det danske samfund. Stærkest kom det til udtryk ved terrordrab på Dan Uzan ved Synagogen. Men også i antisemitisk graffiti ved den jødiske Carolineskolen på Østerbro – der i dag ligger bag hegn og politibevogtning. Det samme gør i øvrigt Synagogen i Krystalgade.

Vi ved endnu ikke, hvem der begik ugens hærværk mod den jødiske slagter på Østerbro. På overvågningen kan man se en maskeret person. Men det kan ikke være rigtigt, at danske jøder i år 2020 fortsat skal udsættes for forfølgelse.

Det ville glæde mig hvis de 10-15.000 mennesker, der deltog i forrige uges Black Life Matter demonstrationer, også huskede at tage afstand fra den racisme som landets jødiske medborgere udsættes for. Da Black Life Matter demonstrerede i Los Angeles, “krydrede” de det med vold og hærværk mod jødiske synagoger og jødiske forretninger.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)