USA’s sanktioner mod mullaherne virker

Takket være Trump-regeringens sanktioner bliver strømmen af midler til den iranske regering afbrudt, hvilket påvirker de iranske lederes bestræbelser på at finansiere og sponsorere terrorister og militser i hele regionen. (Foto: Wikimedia Commons)

Kritikerne af den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans politik over for den iranske regering er hurtige til at fordømme ham for de sanktioner, som han har påført det teokratiske regime. Deres argumenter er forankrede i den forestilling, at den eneste oplyste og effektive politik til håndtering af Irans klerikale styre ligger i at lokke dem ind fra kulden: med andre ord, formildelse.

Af Dr. Majid Rafizadeh–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Disse kritikere havde muligheden for at indlede og udvikle formildelsespolitikken under den tidligere præsident Barack Obamas otteårige regeringsperiode. I al den tid gav præsident Obama hidtil usete indrømmelser i et forsøg på at formilde de regerende mullaher. Han mødte dem med generøsitet og fleksibilitet hele vejen igennem. Hvad kom der ud af det?

Da sanktionerne mod Iran blev ophævet i Obamas regeringstid, stod det hurtigt klart, at disse handlinger i stedet gav Iran global legitimitet i det internationale samfunds øjne. Denne nyfundne legitimitet og ophævelsen af sanktionerne gav milliarder af dollars i indtægt til Irans militære institution Revolutionsgarden, samt til Irans milits- og terrorgrupper.

Teheran brugte strømmen af indtægter til at udvide sin indflydelse i regionen, herunder i Syrien, Irak, Yemen og Libanon. Udvidelseskampagnen viste sig at være umådelig succesfuld.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Hvem er Brett Kavanaugh?

I dag viser de seneste rapporter, at de, der støtter forestillingen om at formilde Iran og kritiserer Trumps stramninger over for Iran, tager fuldkommen fejl.

Sanktionerne har faktisk lagt et betydeligt pres på den iranske regering i en sådan grad, at de iranske ledere beskærer deres finansiering af deres allierede, militser og terrorgrupper.

I et hidtil uset skridt den 17. april 2019 har den statskontrollerede syriske avis Al-Watan fremsat en overraskende afsløring, idet den fortalte, at Iran har standset sin løbende kredit til det syriske regime. Dette skete dagen efter, at den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, besøgte Syrien den 16. april 2019.

Den syriske avis klagede over, at Teheran tillige har været ude af stand til at sejle olie til Syrien gennem de seneste seks måneder. Ifølge Al-Watan har dette lagt et betydeligt pres på Bashar Al Assads styre, som er truet af mangel på brændstof. Den syriske regering producerer kun godt 25% af det brændstof, der er brug for, og er derfor afhængig af, at Iran forsyner landet med resten.

Den kendsgerning, at Al-Watan fremkom med sådan en afsløring kun én dag efter, at den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, besøgte landet, viser desuden, at det ikke lykkedes Damaskus at overtale Teheran til at udvide sin kredit og olieeksport til Syrien.

LÆS OGSÅ:  Trump donerer hele sin præsidentløn til velgørenhed

Siden USA’s præsident, Donald J. Trump, trak sig ud af Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), almindeligvis kaldet atomaftalen med Iran, er Irans olieindtægter og olieeksport faldet støt. Før USA trak sig ud af atomaftalen og begyndte at indtage en mere barsk holdning til Irans regerende præstestyre, eksporterede Iran mere end 2,5 millioner tønder dagligt (bpd). Irans olieeksport er siden faldet til godt og vel 1,1 millioner bpd. Det viser et faldt på mere end 50%.

Ifølge de seneste rapporter har de amerikanske sanktioner også betydet, at Iran har måttet skære i støtten til sine militser i Syrien. Irans militser får ikke deres løn og andre goder, hvilket gør det umådelig vanskeligt for dem at fortsætte deres kampe og destabilisering af regionen. En militant fra en iranskstøttet milits i Syrien har udtalt til New York Times: “De gyldne tider er forbi og vender aldrig tilbage,” og han tilføjede: “Iran har ikke penge nok at give os.”

Under indflydelse af presset fra sanktionerne mod Iran har Hassan Nasrallah, lederen af Irans stedfortræder Hizbollah, også opfordret sin gruppes afdeling for fundraising til “at styrke muligheden for jihad med penge og tillige at hjælpe i den fortsatte kamp.”

LÆS OGSÅ:  Klumme: EU gambler med dansk udenrigspolitik

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, har for nylig indrømmet, at Den Islamiske Republik står over for sin værste økonomiske krise siden sin dannelse i 1979. Irans nationale valuta, rial, er dykket til et historisk lavpunkt — én dollar, som i november 2017 svarede til godt og vel 35.000 rial, giver i dag næsten 130.000 rial.

Takket være Trump-regeringens sanktioner bliver strømmen af midler til den iranske regering afbrudt, hvilket til gengæld påvirker de iranske lederes bestræbelser på at finansiere og sponsorere terror- og militsgrupper i hele regionen.

Til stor bestyrtelse for fortalerne for den iranske regering og tilhængerne af at dyrke en formildende politik over for de regerende mullaher – og til bestyrtelse for Trumps kritikere – virker de amerikanske sanktioner mod Iran.

Dr. Majid Rafizadeh, forretningsstrateg og rådgiver, Harvard-uddannet akademiker, pol. scient., bestyrelsesmedlem ved Harvard International Review, og præsident for International American Council on the Middle East. Han harskrevet flere bøger om islam og amerikansk udenrigspolitik. Han kan kontaktes på Dr.Rafizadeh@Post.Harvard.Edu

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb