“Venstreorienteret meningspåvirkning” – Er Danmarks Radio kritisk nok?

Debatindlæg af Ivan Dybdal, sociolog.

Man kalder DR’s nyhedsformidling public service, men den ligner venstreorienteret meningspåvirkning. Det gør det statsejede Tv2’s nyhedsformidling i øvrigt også. Det er måske, hvad man kan vente i et velfærdssamfund baseret på en stærk stat? Udenrigspolitisk hylder statens DR og Tv2 politikere i alle lande, der går ind for mere velfærdsstat betalt af skatteyderne. 

Et særligt grelt eksempel er den konsekvent negative omtale af den tidligere republikanske præsident, Donald Trump, der har villet stække den dybe stat. Den som Jørgen S. Dich skrev om allerede i 1973 i sin bog ’Den herskende klasse’. Statens public service betyder åbenbart, at der ikke er nogen i statens medier, der kritisk må analysere sammenhængen mellem valgresultatet og valgdeltagelsen ved præsidentvalget i USA i 2020, sammenlignet med tidligere præsidentvalg? 

Præsidentvalget i USA 2020. Valgdeltagelse 66.8%. 81.284.666 stemte Joe Biden (Dem) som vandt og 74.224.319 stemte på Donald Trump (Rep). 

Præsidentvalget i USA 2016. Valgdeltagelse 55.7%. 65.853.514 stemte på Hillary Clinton (Dem) og 62.984.828 stemte på Donald Trump (Rep) som vandt (fordi han fik flere valgmands stemmer). 

Præsidentvalget i USA 2012. Valgdeltagelse 54.9%. 65.915.795 stemte på Barack Obama (Dem) som vandt og 60.933.504 stemte på Mitt Romney (Rep). 

Præsidentvalget i USA 2008. Valgdeltagelse 58.2%. 69.498.516 stemte på Barack Obama (Dem) som vandt og 59.948.323 stemte på John McCain (Rep)

LÆS OGSÅ:  Vi skal tænke os om her til Kommunevalget

Som det fremgår, skiller stemmetallene sig ud i 2020 ved at være meget højere end ved de foregående præsidentvalg. Hvad er forklaringen? 

Brevstemmer i Danmark og absentee ballots med mail in voting (ofte i postkassen) i USA.

’Corona-valget’ i 2020 er selvfølgelig ikke sammenligneligt med de tidligere amerikanske præsidentvalg, fordi valget blev afviklet helt anderledes med absentee ballot stemmer dvs i mange tilfælde ved aflevering af stemmesedler i en postkasse uden person ID-kontrol, som der er på et valgsted.  

Der er ID-kontrol og kontrol af valgberettigelse ved afgivning af brevstemmer i Danmark, hvor det foregår inden valget i kommunen, hvor personens ID og ret til at stemme kontrolleres inden stemmesedlen udleveres og udfyldes anonymt af vælgeren og lægges i en lukket kuvert. At der ikke snydes med stemmerne sikres ved at valgproceduren sker under overvågning af kommunens embedsmænd, ligesom som det sker med valgtilforordnede på et valgsted. Herhjemme er der fuld kontrol af vælgerens ID og stemmeberettigelse ved brevstemmer. 

Det er der ikke i samme grad i USA. Med begrundelse i corona-epidemien ændrede man valghandlingen i 2020 i mange stater eller byer, så den – som forudset af flere valgeksperter – blev til fordel for det Demokratiske Parti. Det blev nemmere at stemme for sofavælgerne, men der var ikke den samme strikse kontrol af hvem, der afgav deres stemme, som ved et ‘normalt’ valg på et valgsted. Stemmesedler modtaget med posten efter valgdagen blev i øvrigt godkendt flere steder. Graverende fejl ved stemme optællingen i USA er i øvrigt også dokumenteret, men det bliver præsidentvalget 2020 i USA jo ikke mere retvisende af.

LÆS OGSÅ:  Ørstedsparken til Tivoli

Appendiks om valg procedurerne ved brevstemmer

I USA
“Postal voting in the United States, also referred to as mail-in voting or vote by mail, is a form of absentee ballot in the United States, in which a ballot is mailed to the home of a registered voter, who fills it out and returns it by postal mail or drops it off in-person at a secure drop box or voting center. Postal voting reduces staff requirements at polling centers during an election. All-mail elections can save money, while a mix of voting options can cost more. In some states, ballots may be sent by the Postal Service without prepayment of postage” (Klip fra Wikipedia)

I Danmark
“Til folketingsvalg kan du tidligst brevstemme her i landet 3 uger før valget, dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen, også på en lørdag.  Hvor kan jeg brevstemme? Du brevstemme ved et hvilket som helst folkeregister/borgerservicecenter i landet. Hvordan brevstemmer man? Når man møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede én om, hvordan man brevstemmer. Når man har fremvist gyldig legitimation med for eksempel ens pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis, vil man få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som man skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Man vil derudover få udleveret et følgebrev, som man skal udfylde med sit navn, sin fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Man skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når man har brevstemt.
Man vil få anvist et sted, hvor man kan udfylde stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvad man stemmer. ” (Klip fra Indenrigs-og boligministeriets vejledning om afgivelse af brevstemmer)

LÆS OGSÅ:  Politiet udtaler sig nu om hemmelig rapport