57-årig mand dræbt – slog hovedet ned i kant ved fald på cykel

57-årig cyklist afgået ved døden

Østjyllands Politi fik tirsdag morgen kl. 07.23 en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld ved krydset Kolt Kirkevej/Hovedvejen i Hasselager, hvor en 57-årig mandlig cyklist lå i vejkanten og var ukontaktbar. Han blev sendt til Aarhus Universitetshospital, hvor han godt en time senere blev erklæret død.

Der blev tilkaldt en bilinspektør til uheldsstedet, og de foreløbige undersøgelser tyder på, at cyklisten væltede på sin cykel og slog hovedet ned i en kant. Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at der har været andre trafikanter impliceret i uheldet.

Den 57-åriges nærmeste pårørende er underrettet.

Kommentarer