Blodpenge er erstatning for dansk bidrag til NATO

43 døde og 214 hårdt sårede i Afghanistan samt 8 døde og 19 hårdt sårede i Irak er delbetalingen for dansk manglende vilje til at opfylde Natos to-procentmål. Det må være den eneste konklusion, man kan drage, når det fra officielt hold igen og igen fremføres, at vi som land har leveret mere til internationale opgaver, end landets størrelse tilsiger, og samtidig har taget større tab, målt på indbyggere end vores allierede. Det skriver tidligere udsendte soldater, Steen Holm Iversen, Caspar Sefani og Klaus Kroll, i Berlingske.

Med andre ord er skiftende regeringers fodslæbende forsvarspolitik bygget på dyngen af døde soldater. Den haltende finansiering af dansk forsvar er bredt funderet, og hverken under Venstre- eller socialdemokratisk-ledede regeringer finder man anledning til at afsætte flere midler til Forsvaret.

Danmark er under stigende pres fra USA, der med rette er fortørnet over, at deres skatteborgere skal betale broderparten af regningen for dansk og europæisk sikkerhed. Men i Danmark hævder vi, at antallet af døde soldater og antallet af udsendte soldater opvejer den manglende betaling, og blodpengene er en fuldgyldig erstatning for manglende fly, skibe, kampvogne, ubåde og enheder samt ikke mindst personel til at bemande dem.

De efterladte til vores faldne soldater samt de fysisk og psykisk skadede ser det anderledes. Kunne de have undgået deres tab og invalidering, hvis de 179 ansvarlige politikere havde taget sig sammen og leveret de aftalte 2 pct.? Hvorfor skal deres tab bruges som en vedholdende undskyldning for i realiteten ikke at prioritere det nordatlantiske samarbejde samt sikkerhed og fred?

Kommentarer