Danmark socialiseres langsomt men støt

Det er umuligt at drive privat ambulancedrift i Danmark, mener det hollandske selskab Bios, der har besluttet sig for helt at forlade det danske marked, oplyser Berlingske.

I 2014, da Bios vandt et milliardstort ambulanceudbud i Region Syddanmark og dermed brød Falcks monopol på området, hyrede Falck et PR-firma for at sværte Bios til og skabe usikkerhed om Bios som arbejdsplads såvel som leverandør. Det endte med, at Bios gik konkurs, og at regionen hjemtog ambulancedriften.

Nu tager Bios konsekvensen og forlader Danmark. “Det paradoksale er, at man vil øge konkurrencen, men i øjeblikket er man i gang med at hjemmetage mange opgaver. På ambulanceområdet er man reelt i gang med at skabe et offentligt monopol”, mener Dansk Erhverv.

I alle andre lande er det private, som står for ambulancedrift, men i Danmark er man ved at skabe et offentligt monopol. Det er ikke en fordel for borgerne i Danmark, og det er en stigende udfordring i Danmark, for ved at se bort fra internationale leverandører går Danmark glip af den innovation og viden, der er blevet skabt i andre lande. Det betyder, at man dermed er med til at forringe kvaliteten ved ambulancetjenesten herhjemme.

Dansk erhvervsliv socialiseres langsomt men støt, selv om de offentlige monopoler skader forbrugerne. Og de eksisterer kun, fordi staten beskytter dem ved f.eks. at tvinge kunderne til at købe deres produkt eller ved at holde konkurrenter ude af markedet.

Glimrende eksempler på dette er DR (som alle danskere er tvungne abonnementer hos), DSB (der er beskyttet mod konkurrence fra fjernbusser på rejser under 75 km) og taxibranchen, som staten til skade for forbrugerne beskytter mod konkurrenter som f.eks. Uber.

I den mere kuriøse afdeling udnytter staten sit monopol på ønskenummerplader til at tage høje priser. 1.000 kr. pr. år skal man betale ekstra, hvis man ønsker en nummerplade, der skiller sig lidt ud fra mængden.

Og i så forskellige kommuner som København og Jammerbugt kan man ikke vælge en privat daginstitution, der ikke har åbent i mindst 48 timer om ugen. Det sikrer kommunernes institutioner mod konkurrence fra vuggestuer, der satser på kortere åbningstider, men til gengæld f.eks. højere normeringer.

Det er Konkurrencestyrelsens opgave at overvåge, at konkurrenceloven overholdes. Men konkurrenceloven fritager i dag en lang række offentlige aktiviteter for Konkurrencestyrelsens overvågning. Det skyldes bl.a., at konkurrencelovens forbud mod monopolmisbrug og konkurrencebegrænsende aftaler ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.

Velfærdsstaten i det socialistiske Danmark er sandet til i ineffektivitet og offentlige monopoler, som er drevet af beton-ideologi og ikke af, hvad der tjener skatteyderne og forbrugerne mest. Det er præcis den udvikling, man har set i alle de lande, som har eksperimenteret med socialisme.

André Rossmann