Danskerne mangler tillid til myndighederne

Næst efter straf og værnepligt er beskatning det væsentligste indgreb, staten kan rette imod sine borgere. Derfor er der også enighed om, at den svagere stillede borger skal beskyttes mod den mægtige stat ved hjælp af en række retssikkerhedsgarantier. Disse garantier overholdes imidlertid ikke i den udstrækning, som man må kunne forvente i en retsstat. Det skriver tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft i Berlingske.

I øjeblikket fokuserer den offentlige debat på sager som svindel med refusion af udbytteskat og snyd med registreringsafgift. Sagerne har haft den konsekvens, at der er gennemført eller planlagt flere indgreb, der enten udvider skattemyndighedernes kontrolmuligheder eller ophæver borgernes adgang til de lempelige ordninger, som påstås misbrugt. De få forslag, der skal styrke borgernes stilling i forhold til det offentlige, er imidlertid af yderst beskeden rækkevidde.

Den lovlydige borgers manglende retssikkerhed skal bl.a. ses i lyset af, at skattemyndighederne er ekstrem lemfældige over for de regler, som er skabt for at beskytte borgeren mod skattevæsenet. Denne lemfældighed står i stærk kontrast til den nidkærhed, med hvilken skattemyndighederne opkræver skatter og afgifter hos borgeren.

Skattelovgivningen er ustruktureret, uoverskuelig og usammenhængende, og derfor meget svær for den enkelte borger at overskue. Det burde derfor være en selvfølge, at man søgte at gøre, hvad der er muligt, for at styrke borgerens udsatte position i forhold til skattesystemet. Situationen er imidlertid den modsatte. Man beskytter staten mod borgeren og regler, som skulle styrke borgeren over for det offentlige, tilsidesættes.

Skævheden med hensyn til borgerens mulighed for at få ret i en skattesag udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Problemet med, at borgernes retssikkerhed ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset, er generelt på hele skatteområdet. Borgerne har mistet tilliden til skattemyndighederne, fordi disse hverken optræder retfærdigt eller neutralt, og fordi borgerne ikke er beskyttet i den udstrækning, som man må kunne forvente i en retsstat.

Kommentarer