Ellemanns frihedsløfter holder ikke til møde med virkeligheden

Venstres formand gav i sin landsmødetale i Herning et “frihedsløfte” til vælgerne. Et løfte om, at danskerne skal have et samfund, hvor staten bestemmer mindre, og hvor borgerne bestemmer mere. “Når jeg bliver statsminister, skal en borgerlig regering måles på, om Danmark bliver et mere frit samfund med flere muligheder for os alle sammen. Det er lige her, at vi har en af de væsentligste skillelinjer i dansk politik. Vil man Mette Frederiksens ensretning og færre muligheder – eller vil man mere frihed og flere muligheder. Jeg vælger det sidste,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Ellemann gør dog regning uden vært, for det blå vælgerhav ikke længere er blåt. De vælgere, som tidligere var borgerlige, er rykket sig fra højre mod midten og bakker i dag fuldt og helt op om den socialistiske velfærdsstat og omfordelingscirkus. Der er blandt de borgerlige vælgere, herunder Venstres vælgere, ingen opbakning til anden samfundsindretning end den socialdemokratiske velfærdsstat. En meningsmåling foretaget af DR under den sidste valgkamp viste, at 40 pct. af borgerlige vælgere enten var positive eller meget positive over for idéen om en SV-regering mod 26 pct., som var negativt indstillede. Det er derfor kun logisk, at de borgerlige partier med Venstre i spidsen bruger deres energi på at gøre sig lækre for den grå leverpostejsmasse i midten og overbevise den om, at de er bedre til at administrere det socialdemokratiske velfærdsprojekt end socialdemokraterne selv.

Den enorme socialdemokratiske formynderstat lovgiver som bekendt om alt og blander sig i enhver detalje af borgernes liv. Den omfattende detailregulering af borgernes liv er i høj grad blevet Venstres politik. Mens Ellemann blæser til en frihedskamp, skøjter han let og elegant hen over, at over de sidste årtier har den blå blok med Venstre i spidsen været med til at forvandle samfundet til en orwellsk overvågningsstat, hvis borgere er overvåget, reguleret og registreret ned til mindste detalje af deres privatliv. Regelmængden i formynderstaten er vokset under alle regeringer siden 1989, ikke mindst de borgerlige anført af Venstre. Da Jakob Ellemann-Jensen var miljø- og fødevareminister, havde han f.eks. ikke tillid til, at borgerne kunne pleje pindsvin, og forbød derfor i sin egenskab af miljø- og fødevareminister alle uden autorisation at pleje tilskadekomne pindsvin.

Selv om Ellemann markedsfører Venstre som værende i opposition til den formynderiske socialstat, har samtlige borgerlige regeringer med Venstre i spidsen været med til at øge statens formynderi. Årsagen hertil er enkel: De fleste borgerlige er helt med på idéen om, at det er det gode velfærdssamfunds ret at organisere og definere borgernes private liv. Helt i pagt hermed har Venstre f.eks. lagt stemmer til en rygelov, som delvis forbyder rygning på private arbejdspladser og privatejede cafeer, og har også indført en refleksionsperiode for par med børn, før de kan blive skilt. Her skal parret gennemgå et obligatorisk forløb, hvor man skal tænke sig om.

Ellemanns løfter om værdikamp lyder hult i betragtning af, at Venstre og de øvrige borgerlige partier har set passivt til, mens venstrefløjen har sat sig tungt på medierne, undervisningssystemet, kulturinstitutionerne, kunsten og folkekirken. De borgerlige med Venstre i spidsen har mistet deres værdimæssige ståsted og aktivt hjulpet borgerne med at frigøre sig fra tidligere tiders snærende bånd: familien, traditionen, dannelsen og nationalstaten.

Ligesom de røde partier er Venstre tilhænger af, at velfærd bør være placeret i en offentlig monopolsektor. Blandt borgerlige vælgere foretrækker 72 pct., at det offentlige tager sig af velfærden i Danmark. Blandt borgerlige spidskandidater ved det sidste kommunalvalg i 2017 var der kun 33 pct., der ønskede flere private institutioner. Ved sammen kommunalvalg ønskede 59 pct. af Venstres spidskandidater højere offentlige udgifter, mens kun 27 pct. ønskede lavere skat. Verdens eneste iværksætterskat blev i Danmark indført med Løkkes fulde opbakning. Og det ”borgerlige” Venstre gik til valg i 2019 på et velfærdsløfte på 69 mia. kr.

Der er blandt de borgerlige vælgere fuld opbakning til skattetrykket, som er verdens højeste. Siden 1968 har borgerlige regeringer, som ellers postulerer at gå ind for skattelettelser, i gennemsnit øget skatter og offentlige udgifter mere end de socialdemokratiske. Blandt Venstres vælgere svarer 60 pct. i dag, at skatteniveauet er passende.

Ellemann bilder danskerne ind, at hans ”frihedsprojekt” vil give det private erhvervsliv bedre muligheder for at konkurrere om offentlige opgaver. Øget konkurrenceudsættelse i det offentlige er en fortærsket traver. Lad os minde om, at i 2015 bebudede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at ”han i starten af 2016 ville foreslå konkrete måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes ude i landets kommuner”. Det er blevet ved snakken.

I 2016 sagde minister for offentlig innovation, Sophia Løhde (V): ”Vi har et mål om at sende flere offentlige opgaver i udbud, som en del af vores arbejdsprogram for den offentlige sektor”. Det er blevet ved snakken.

VLAK’s ambition i 2018 var, at 35 pct. af de offentlige opgaver skulle i udbud. Men et bindende måltal fandt ikke vej til den endelige økonomiaftale, som blev indgået i juni 2018.

På landsmødet i Herning kunne Ellemann have præsenteret en alternativ økonomisk samfundsmodel, så der reelt var noget at diskutere og vælge imellem – ikke bare stort set det samme, med lidt ekstra af noget og en anelse mindre af noget andet. De frihedsløfter, som Ellemann afgav i Herning, er derfor ikke andet end spin og dermed rendyrket vælgerbedrag.

André Rossmann