Endnu en krise i EU

Tyskland har med en række beslutninger skubbet sig væk fra de øvrige EU-lande, hvor der breder sig en stigende frustration over den nye regering, skriver Berlingske.

”Tyskland oplever lige nu en markant mindskelse af sin legitimitet i EU. Det hænger sammen med, at de central- og østeuropæiske lande mener, at Tyskland har ført en naiv energipolitik over for Rusland, at man har været nølende med våbenleverancer til Ukraine, og nu den her hjælpepakke, som er dråben, der får bægeret til at flyde over.

Den omtalte hjælpepakke er på 200 milliarder euro, hvoraf en stor del er tænkt til at holde hånden under de tyske industrivirksomheder, som har været meget afhængige af den russiske naturgas. I en tid med høj inflation risikerer Tyskland blot at forværre situationen for de øvrige EU-lande ved at pumpe så mange penge ud i økonomien.

For selv hvis man afhjælper problemet ved at subsidiere industriens gasforbrug, kommer der jo ikke mere gas til Europa. Og så vil det presse prisen op andre steder i EU, hvis det bliver billigere for den tyske industri at bruge gas”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)