Endnu et stenkast fra bro – denne gang mod 69-årig kvindes bil

SORØ: Stenkast fra fodgængerbro

Tirsdag klokken 7.24 kom en 69-årig kvinde fra Sorø kørende mod nord af Nordmarksvej i Sorø, da hun pludselig registrerede, at der blev smidt en stor sten mod hende fra en fodgængerbro.

Stenen ramte ikke bilen, men røg ind under og beskadigede undervognen.

Den 69-årige kvinde kom ikke noget til ved uheldet, men blev naturligt nok vældig chokeret.

Politiet undersøgte i løbet af tirsdagen fodgængerbroen og området, hvor uheldet skete og hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt på stedet om morgenen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)