EU oversvømmes med illegale migranter

Landene i EU og Schengen oplevede i 2022 et hidtil uset pres på deres ydre grænser. Dette pres vil sandsynligvis forværres i år i takt med, at Rusland bruger migration mod Europa fra Nordafrika og Mellemøsten i et forsøg på at destabilisere kontinentet, skriver Kristeligt Dagblad.

”Ifølge nye tal fra Frontex, EU’s agentur for de ydre grænser, nåede antallet af ulovlige grænsekrydsninger til EU sidste år et niveau, som Europa ikke har set siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. Sidste år blev der konstateret cirka 330.000 irregulære grænsekrydsninger, og det svarer til en stigning på 64 procent i forhold til året før, konkluderer Frontex.

En del af problemet er, at EU selv efter flygtningekrisen i 2015 endnu ikke har opnået fælles fodslag i forhold til håndtering og fordeling af asylansøgere. EU-landene ignorerer derfor de fælles asylregler for at undgå, at de bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af asylansøgere. dem, der kommer til Italien og Grækenland lige nu, bliver vinket videre. Der sker ikke den registrering, som man ifølge reglerne bør gøre”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)