EU udvides allerede i 2030

Hvis flere nye lande skal være del af EU i 2030, kræver det både større budget, mindre vetoret og et EU i ”flere hastigheder”, dvs. et EU med forskellig grad af integration, lyder det i en ny rapport om Europas fremtid, skriver Børsen.

”I alt otte lande sidder i EU’s venteværelse med såkaldt kandidatstatus: Ukraine, Serbien, Montenegro, Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Moldova, Georgien og Kosovo. Nu er det en europæisk selvfølge, at udvidelsen kommer. Fra 27 til potentielt 35-37 medlemmer. Og det vil forandre unionen.

Rapporten forestiller sig et EU med forskellige grader af integration: Fra den inderste kerne af euro-lande, der ønsker et tættere samarbejde inden for f.eks. sundhed og forsvar – og til lande i periferien, der ikke ønsker at dele ydre grænser eller fælles domstole, retsvæsen og asylsystem med EU. Som f.eks. Danmark med sine forbehold.

Rapporten foreslår et opgør med vetoretten, så EU kan tage beslutninger hurtigere, hårdere krav til retsstaten i medlemslandene og et højere EU-budget. Hvis man ikke vil rette ind efter EU’s regler og værdier, skal man heller ikke kunne hæve fra støttekasserne. Sådan som tilfældet har været med Polen og Ungarn”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)