Fagbevægelsen hælder gammel vin på nye flasker

Det er ikke første gang, at Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), koger suppe på fagbevægelsens gamle opskrift på, hvordan man kan afhjælpe manglen på arbejdskraft. Udfordringen kan løses ad to veje, skriver han i Berlingske: Enten skal flere unge vælge at tage en erhvervsuddannelse, eller også skal flere voksne ufaglærte opkvalificere sig til faglært niveau. Simpelt.

Der er bare det, at når det drejer sig om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, mangler Lars Andersen at oplyse helt konkret, hvordan denne målsætning kan opnås. For virkeligheden er med hans egne ord, at de unges søgning mod erhvervsuddannelserne er lav og udviklingen står i stampe. Selv om de skiftende regeringer har sat sig som mål, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, har der indtil videre kun været en stigning fra ca. 18,5 pct. til ca. 19,5 pct. Andelen af unge, der søger mod erhvervsskolerne, er faldet fra over 30 pct. i 2001 til 18 pct. i 2017. Os bekendt findes der ikke en trylleformular, der kan vende den udvikling.

Bundlinjen er, at politikerne i Folketinget ikke har nogen interesse i at udfordre traditionerne, forventningerne og uddannelsessnobberiet i forhold til de unges uddannelsesvalg. Der er ingen stemmer i det. Og så er politikerne selv akademisk uddannede forældre og har derfor ganske forståeligt ingen interesse i at tvinge deres egne børn til at uddanne sig som faglærte. Den problemstilling har vi adresseret ved flere lejligheder, bl.a. her.

Lars Andersens andet løsningsforslag om, at flere ufaglærte skal opkvalificeres, er en gammel traver, som man hidtil ikke har formået at få meget ud af. Forudsætningen for, at opkvalificeringen virker, er nemlig, at den, der opkvalificeres, har både motivation og evner til at lade sig opkvalificere. Danske ufaglærte mangler begge dele.

Der findes omfattende forskning, der viser, at opkvalificering ikke er noget godt redskab til at få ledige i job. Langt størstedelen af de opkvalificeringskurser, man bruger til ledige, er der ikke de store effekter af. Ifølge tænketanken Kraka har der i mange år har været konsensus om, at det samfundsøkonomisk ikke er en god idé at sende ledige i uddannelse.

De lange forløb, hvor man f.eks. omskoler til nye brancher, har ikke noget godt renommé, fordi man sætter folk på skolebænken i lang tid, hvor de er en samfundsøkonomisk omkostning og ikke søger job. Samtidig viser det sig, at sandsynligheden for at komme i job ikke bliver fremmet af den opkvalificering, de får. Og så er det en stor udfordring at designe en optimal uddannelse, fordi man ikke ved, hvordan arbejdsmarkedet vil se ud i fremtiden.

Internationale eksperter, herunder lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet, har påpeget, at man ikke kan uddanne +40-årige ufaglærte til mere produktivitet. Årsagen findes ikke i mangel på uddannelsestilbud, men derimod mangel på basale evner og arbejdsmoral. At gøre ufaglærte til faglærte er derfor ikke kun ineffektivt, men også usædvanlig dyrt.

Fagbladet 3F her gennemført en analyse, der viser, at meget få ufaglærte over 25 år ønsker en fremtid som faglært arbejder eller håndværker. Kun 17 pct. af dem har lyst til at sætte sig på skolebænken. Flertallet af landets ufaglærte er med andre ord ikke motiverede til at tage en faglært uddannelse.

Nina Smith, som er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, tidligere økonomisk vismand og nu formand for Reformkommissionen, har tidligere udtalt, at man skal droppe forestillingen om, at de ca. 800.000 danskere på overførselsindkomst er én stor arbejdskraftreserve, som kan hentes ind på arbejdsmarkedet og sikre vækst og velfærdsstat. Det er blår i øjnene på befolkningen, og man bør derfor holde op med at presse folk, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, i opkvalificering og job.

I det lys er det påfaldende, at 40 pct. af Danmarks gazellevirksomheder ifølge en undersøgelse foretrækker at ansætte en kvalificeret udlænding frem for at opkvalificere en dansker, hvis de har svært ved at skaffe den arbejdskraft. Kun 33 pct. foretrækker at opkvalificere en dansker.

I stedet for at drømme urealistiske drømme om at flytte voksne ufaglærte til faglært niveau, bør man lige så godt acceptere, at Danmark har fået et proletariat af uengagerede, lavere uddannede og knap så begavede borgere, der hverken kan få et job eller en fornuftig placering i samfundet. Lev med det.

André Rossmann