Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter

Foto: PR.

Et dansk-svensk forskerhold har offentliggjort det hidtil mest detaljerede slægtskabstræ og atlas over pattedyr, hvor de sammenkæder alle de nulevende og nyligt uddøde arter af pattedyr – næsten 6000 i alt – og kuldkaster mange tidligere ideer om globale mønstre i biodiversiteten.

Mange andre forskere har fremstillet slægtskabstræer for pattedyr og kort over deres udbredelser, men tidligere studier har udeladt en meget vigtig gruppe af arter – nemlig de arter, der er udryddet af mennesker.

”Det er første gang, vi har været i stand til i vidt omfang at inkludere uddøde arter som pungulven eller den uldhårede mammut, og indregne menneskets påvirkning af nulevende arters regionale levesteder, i sådan en stor database, og det ændrer virkeligt vores forståelse af, hvad der er ”naturligt” og unaturligt”,” forklarer Søren Faurby, biolog ved Gøteborg universitet og leder af forskningsgruppen bag studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Ecology.

Forskere bruger normalt kort over for pattedyr-arters udbredelse til at undersøge biodiversitetsmønstre eller til at forudsige konsekvenserne af klimaforandringer, men disse kort er ofte ufuldstændige. De viser kun, hvor arterne forekommer nu – ikke deres naturlige udbredelser. Mange arter har fået deres udbredelse reduceret drastisk på grund af mennesker, der f.eks. har jaget dem intensivt eller ødelagt deres habitater.

LÆS OGSÅ:  Amerikansk trend kommer til Danmark: Dyrefodret skal nu være på køl

”Den brune bjørn er i dag et symbol på urørte vildmarker i Alaska eller Rusland, men dens historiske udbredelse strakte sig hele vejen fra Mexico til Nordafrika. Hvis vi vil vide, hvordan global opvarmning påvirker den brune bjørn, kan vi ikke se bort fra dens historiske udbredelsesområde,” forklarer Søren Faurby.

Pungulven udryddet for et øjeblik siden

Det er også vigtigt at inddrage arter, hvor mennesket ikke bare har reduceret deres udbredelsesområde, men har udryddet den fuldstændig.

”Hvis vi studerer globale mønstre i biodiversitet, er vi nødt til også at inddrage arter som pungulven, der blev udryddet for under 100 år siden, hvilket kun er et øjeblik i geologisk tidsskala,” siger palæontolog og medforfatter Matt Davis fra Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ:  Syv butikker udsat for groft hærværk – facaderuder knust med sten og pro-palæstinensisk graffiti.

“Vi forbinder store dyr som elefanter og løver med Afrika i dag, men i størstedelen af de sidste 30 millioner år har der levet store pattedyr over næsten hele jorden. De er først for relativt nylig blevet fordrevet eller udryddet af mennesker. Selv en art som den uldhårede mammut, som de fleste opfatter som forhistorisk, fandtes stadigvæk, da Egyptens pyramider blev bygget,” siger Matt Davis.

Gamle kort og nye algoritmer

Det var langt fra let at opbygge en database over alle pattedyrsarter. Det tog forskningsgruppen, der har hovedkvarter på Aarhus Universitet, flere måneder bare at kombinere eksisterende databaser og udfylde huller i den samlede database. Derefter nærstuderede de gamle kort og databaser fra naturhistoriske museer for at forstå, hvor arterne kunne have forekommet i dag, hvis det ikke havde været for menneskelig indflydelse.

LÆS OGSÅ:  Undersøgelse: Dyrevelfærd er fremtiden

Det var endnu mere vanskeligt at tilføje uddøde arter til slægtskabstræet og at estimere, hvor de kunne have forekommet i dag, hvis de stadig var i live. Forskerne kombinerede data fra DNA og data fra fossilfund rundt om i verden med nyudviklede algoritmer for at estimere, hvordan de uddøde arter ville passe ind blandt nulevende arter.

Nyt udgangspunkt for naturgenopretning

”Denne detaljerede database har allerede givet os den nødvendige evidens til at udpege udgangspunkter for genetablering af naturen, og til at genvurdere flere varme debatemner i biodiversitets forskningen. Men det er kun begyndelsen,” siger professor Jens-Christian Svenning, som leder Aarhus-delen af forskerholdet.

Han forventer, at andre forskere, naturforvaltere og undervisere vil finde den åbent tilgængelige database værdifuld i deres arbejde.

”Vi bruger allerede databasen til globalt at kvantificere og kortlægge menneskeskabte underskud i biodiversiteten og vurdere potentialet for genoprettelse,” forklarer han.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb