GAK-GAK! Nu vil Erdogan have atomvåben

Tyrkiets præsident har flere gange talt om religiøs krig. Nu forlanger han at få adgang til atomvåben.

Tyrkiets stærkt religiøse præsident, Recep Erdogan, er tilsyneladende vred over, at han ikke kan få fingrene i atomvåben.

“Nogle lande har missiler med atomsprænghoveder. Men vi må ikke få dem. Det kan jeg ikke acceptere”, sagde han for nylig ved en tale til ledende medlemmer af hans parti AKP. Det fortæller Reuters.

Recep Erdogan ønsker tilsyneladende samme mulighed for selvforsvar som Israel:

“Vi har Israel tæt på. De er næsten naboer. De afskrækker andre lande ved at have atomvåben. Ingen kan røre dem.”, sagde han.

Jihad-poesi

Recep Erdogan har ved flere lejligheder givet udtryk for sympati for jihadisme og islamisk overtagelse af Europa.

Allerede tilbage i 1989, da han var borgmester i Istanbul, fremsagde han et digt, som opfordrede til jihad:

Moskeerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme. Minareterne er vores bajonetter, og de troende vores soldater.”

Recep Erdogan kontrollerer indtil videre 30 moskeer i Danmark, hvor de går under navnet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. De styres af den tyrkiske stats radikale Diyanet-myndighed.

Demografi som våben

Det er ikke kun moskeerne, der ifølge Erdogan kan bruges som våben i kampen for religiøs og tyrkisk dominans.

Den tyrkiske præsident, der ved flere lejligheder har vist sympati for det nationalistisk-imperialistiske Grå Ulve-bevægelse, vil også øge sin magt i Europa gennem demografi:

LÆS OGSÅ:  Tyrkiet til tyrkere i Europa: "Få ikke tre børn - få fem! I er Europas fremtid!"

I forbindelse med en fejring i 2016 af tyrkernes historiske erobring og islamisering af det kristne Konstantinopel (i dag: Istanbul) sagde Erdogan henvendt til alle muslimer i hele verden – altså herunder tyrkere i Danmark:

“Vi vil mangedoble vores efterkommere. De (Vesten, red.) taler om fødselskontrol. Ingen muslimsk familie går ind for den slags”.

en tale året efter henvendt til tyrkere bosat i Europa, sagde han:

“I skal ikke have tre, men fem børn. For I er Europas fremtid”.

Skjult krigserklæring?

Det er ikke altid, at tyrkernes præsident taler så direkte om sine planer. Flere gange er han blevet kritiseret for at bruge såkaldt hundefløjte-sprog til herboende tyrkere.

Ligesom hundefløjter kun kan høres af hunde, kan Erdogans hundefløjte-sprog – bestående af bestemte ord og symboler – kun forstås af tyrkere eller personer med kendskab til islam.

Et eksempel er præsidentens påstand om, at EU’s godkendelse af tørklædeforbud på arbejdspladser “har startet en krig mellem korset og halvmånen” (underforstået: krig mellem det kristne Europa og den muslimske verden). Det er blevet tolket som en skjult opfordring til herboende tyrkere om at se sig selv som værende i en form for krig mod Europa.

Håndtegn

Erdogan er også blevet kritiseret for at bruge håndtegn som en slags hundefløjte-sprog. For udenforstående kan det synes uskyldigt, men for de indviede kan det have dyb betydning.

LÆS OGSÅ:  DIF vil have Rusland udelukket fra al sport

Recep Erdogan lader sig således jævnligt fotografere, mens han laver Det Muslimske Broderskabs håndtegn (rabia-håndtegnet med fire fingre). Broderskabets motto lyder:

“Allah er vores mål, Koranen er vores grundlov, profeten er vores leder, jihad er vores vej, død for Allah er vores ønske. Allahu akbar!”

Langdistancemissiler

Andre gange har Erdogan vist De Grå Ulves håndtegn.

De Grå Ulve ser tyrkere som en slags overlegen race og søger at genskabe en udgave af det Ottomanske enorme imperium. Grundet organisationens forbindelser til fascisme og vold er deres håndtegn ligesom nazi-salutten forbudt i Østrig. Angela Merkels parti CDU har foreslået et lignende forbud i Tyskland.

Der har været flere rapporter om, at Tyrkiet udvikler deres egne langdistancemissiler, der i princippet vil kunne ramme dybt inde i Europa.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)