Hillerød: Udlænding sad pludseligt i stuen

En fremmed mand stod mandag eftermiddag klokken 14.00 pludselig i stuen i en villa på Æbelholt.

Husets beboer var på førstesalen, da hun hørte en lyd fra stuen og gik ned for at se, hvad det var. Her opdagede hun en mand, som spurgte, om han måtte bede om et glas vand. Det afviste beboeren og bad manden om at gå. Da manden var på vej ud af huset, spurgte han om vej til byen og fortalte samtidig på engelsk, at han var cyklet helt fra Frankrig.

Manden beskrives som 45-49 år, 175-176 cm høj og spinkel af bygning, brun i huden med brunt, kort hår. Han havde en lille blå rygsæk på ryggen og medbragte en cykel.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)