Islamforskerne er bekymrede over moskéernes økonomi

Danske moskéer er så pressede økonomisk, at flere lever på et eksistensminimum og kan tvinges til at åbne døren for yderligtgående regimer. Det skriver Berlingske.

I en ny bog ”Danmarks moskeer – Mangfoldighed og samspil” beskriver professor Lene Kühle og medforfatter Malik Larsen, hvordan ”mange moskéers” økonomiske situation er ”sårbar” og ”presserende”. Det betyder, at moskeerne kan være presset til at tage imod penge fra yderligtgående islamistiske regimer.

Lektor Kirstine Sinclair, der forsker i danske moskémiljøer ved Syddansk Universitet, genkender billedet af de trængte moskéer. ”Mange steder kører det virkelig på pumperne. Ressourcerne er knappe, og man må prioritere, om man skal lave aktiviteter for de unge, eller om man skal renovere bygninger”.

Postdoc Niels Valdemar Vinding, der forsker i moskeer ved Københavns Universitet, mener, at de økonomisk trængte moskéer er et problem for det danske samfund, fordi “de ikke har overskud til at indgå i en demokratisk samtale”

24NYT: Hverken islamforskerne eller Berlingskes journalist, Christian Birk, der har skrevet artiklen, uddyber, hvad der menes med, at ”moskéerne grundet dårlig økonomi ikke har overskud til at indgå i en demokratisk samtale”.

Vores bud er, at Berlingskes læsere skal efterlades med et indtryk af, at de islamistiske moskéer er tilhængere af vestligt demokrati og passionerede deltagere i en ”demokratisk samtale”.

Det budskab, som Berlingske reelt markedsfører her, er, at hvis moskéerne fortsat skal være i stand til at deltage i den imaginære ”demokratiske samtale”, kræver det mere økonomisk hjælp fra de danske skatteydere.

Antallet af moskeer i Danmark er i øvrigt steget markant fra anslået 115 i 2006 til 170 i 2017.