Israel er bedst for kvindelige iværksættere

Israel indtager ifølge Jerusalem Post førstepladsen på den internationale 2020 MIWE-rangliste over de bedste lande, når det gælder kvindelige iværksættere. MIWE står for Mastercard Index of Women Entrepreneurs. Danmark indtager en 20. plads på ranglisten.

24NYT: Når Danmark kun indtager en 20. plads på MIWE-ranglisten, skyldes det, at iværksættermiljøet herhjemme er en lukket mandeklub, hvor det er svært at trænge igennem som kvinde. Andelen af kvindelige iværksættere er faldet de seneste år, hvor man skulle tro, det skulle være steget med øget fokus på diversitet og ligestilling.

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at kun 4,2 pct. af de danske kvinder i alderen 18-64 år er ”nye iværksættere”, hvilket vil sige, at de enten er i gang med at stifte virksomhed eller har gjort det inden for de seneste 42 måneder. Det er kun omkring halvt så mange som for mændenes vedkommende.

Samtidig er gennemsnittet for nye kvindelige iværksættere i OECD-landene, som vi ofte sammenligner os med, 9,2 pct. og altså mere end dobbelt så højt som i Danmark. Selv om procentandelen af kvindelige gazeller er fordoblet i løbet af de sidste ti år, er den stadig på blot 14 pct.

Iværksætteri er blevet fedt. Kendte danske iværksættere har fundet vej til Folketinget, til bedste sendetid på TV, på forsiderne af glitrende magasiner og på bestsellerlisterne i form af biografier. Men reelt er iværksætteriet ved at dø en langsom død. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)