Kinesisk pandamagt


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Pandaer til Danmark

Københavns Zoo fik nye beboere den 4. april, hvor de to pandaer Xing Er og Mao Sun ankom fra Kina. Pandaerne er faldet til i det nye anlæg til 160 millioner kr., som Bjarke Ingels har tegnet. Anlægget blev officielt indviet onsdag den 10. april af dronning Margrethe, og tilstede var blandt andre kronprinsesse Mary, kulturminister Mette Bock og Kinas ambassadør i Danmark Deng Ying. Danmark låner pandaerne i foreløbigt 15 år og skal i denne periode betale en årlig leje på ca. 6,5 millioner kr., hvoraf størstedelen vil gå til forskning og naturbevarelse for pandaer i Kina. Den ceremonielle modtagelse af pandaerne er kulminationen på flere års “panda-diplomati”.

Tilnærmelsen til Kina

Lars Løkke Rasmussen mødte i maj 2009 Dalai Lama på Marienborg – statsministerens embedsbolig. Efterfølgende betonede Lars Løkke mødets private og apolitiske karakter. Det faldt dog ikke i god jord hos kineserne. Det kunne mærkes i det danske erhvervsliv, ligesom flere besøg af danske ministre i Kina blev aflyst. De ville desuden boykotte klimatopmødet COP15 i København i december 2009. I bestræbelserne på at forbedre forholdet til det stadigt mere magtfulde Kina udarbejdede danske diplomater nu en verbalnote om, at Danmark “opposes the independence of Tibet”. Trods politisk pres nægtede udenrigsministeriet at oversætte verbalnoten til dansk. Det er således åbent for fortolkning, hvad der ligger i ordet ‘independence’ – menes der uafhængighed eller autonomi? Dalai Lamas repræsentant i Nordeuropa Thubten Samdup var skuffet over den danske kursændring: “Det gør et meget stærkt indtryk, at man nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk.”

Der skete i de følgende år tilnærmelser af hensyn til de danske eksportinteresser, uden at man dog helt ville undlade at kritisere brud på menneskerettighederne. Det var en balancegang, der kompliceredes, da man ville gøre et godt indtryk under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i 2012 og toppolitikeren Yu Zhengshengs besøg i 2013. Politiet skærmede af, så præsidenten ikke skulle se demonstrationerne for et frit Tibet, og i 2013 skred betjente ind og fjernede demonstranters tibetflag. I 2017 deltog Kinas ambassadør Deng Ying i et arrangement på Østerbro, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen plantede nogle kinesiske træer. Den kinesiske delegation fik øje på et lille tibetansk flag i en borgers tørklæde og truede med at forlade arrangementet, hvorefter embedsmænd fra forvaltningen fik borgeren til at fjerne flaget.

Trods disse knaster fortsatte tilnærmelserne mellem Danmark og Kina. I 2013 tiltrådte den nye kinesiske præsident Xi Jinping, og i 2014 mødte han dronning Margrethe og prins Henrik under et dansk statsbesøg. Der blev ved denne lejlighed indgået en officiel aftale om udlån af pandaer til Danmark. I løbet af de følgende år faldt det praktiske efterhånden på plads, inden pandaanlægget endeligt kunne indvies i april 2019.

Reaktioner på pandaerne

Den franske filosof Bernard-Henri Lévy kritiserer i stærke vendinger Danmark for at have indgået aftalen med Kina om at låne de to pandaer. Han udtaler til Berlingske: ” Det er grotesk, ydmygende og uværdigt på den måde at tage imod gaver fra verdens førende imperialist og svare med barnlige smil. Det er et tegn på svaghed. Jeg har beundret Danmark så meget, og det knuser mit hjerte at se landet bøje sig med ærbødighed foran Xi”. Lévy fortsætter: “Kina er en totalitær stat, en kommunistisk stat. Kina står for en økonomisk imperialisme, som snart også vil blive kulturel og politisk. Vi vil se sociale medier og kunstig intelligens med algoritmer produceret i Kina. Vi vil se kinesiske overvågningssystemer, som vil få de amerikanske til at fremstå helt uskyldige. Vi er på tærsklen til at få en kinesisk Big Brother”.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen er uenig: “Handelssamarbejde og udenrigspolitik er to helt adskilte ting. Hvis vi kun kunne handle med lande, der ligner os én til én, kunne vi ikke handle med mange lande. Pandaerne ser jeg som en mulighed for at styrke vores handelssamarbejde med Kina. De er toppen af kransekagen – intet andet.”

Undertrykkelse i Kina

I det enorme kinesiske rige bliver befolkningen kontrolleret med hård hånd. Armoden under det kommunistiske statsstyre er gradvist blevet erstattet af statskapitalismens øgede velstand blandt befolkningen, uden af kontrollen dog er slækket.

Den teknologiske udvikling giver mulighed for en ganske gennemgribende kontrol med landets indbyggere. Særligt under den nuværende præsident Xi Jinping udnyttes mulighederne til fulde. Der opsættes i disse år mange overvågningskameraer, og ved hjælp af kunstig intelligens har kineserne udviklede ansigtsgenkendelsesprogrammer, der kan bruges til at følge den enkeltes færden i det offentlige rum. Der eksperimenteres med forskellige systemer til at tildele eller fratage den enkelte borger point, alt efter vedkommendes handlinger i den fysiske verden såvel som på nettet. En mønsterborger, der har opnået mange point, får flere privilegier og mere frihed end mindre eksemplariske borgere. De opnåede erfaringer vil kunne regulere befolkningens opførsel meget præcist, og man kan frygte, at teknologien efterhånden vil blive anvendt i flere lande.

Flere befolkningsgrupper udsættes for det kinesiske styres undertrykkelse. Tibet blev invaderet af Kina i 1950 og er siden blevet trængt af kineserne. Tibetanernes overhoved, den 14. Dalai Lama Tenzin Gyatso, gik i 1959 i landflygtighed i Indien. Der er i årenes løb flyttet stadigt flere kinesere til Tibet, der påvirkes af tilflytternes sprog og kultur. I midten af 1980’erne skal kineserne have ødelagt mere end 6.000 klostre, og genopførte klosterbygninger har kinesisk arkitektur og ligger afsides. Der foregår en omfattende overvågning, og mange tibetanere fængsles. Forseelsen kan eksempelvis være at vifte med det tibetanske flag, ønske Dalai Lama tilbage eller informere omverdenen om deres situation. “Separatisme” kan medføre dødsstraf.

På nyligt offentliggjorte satellitbilleder ser man tre genopdragelseslejre, der er under opførelse i Tibet. De er omgivet af høje hegn med vagtposter.

En anden undertrykt befolkningsgruppe er det muslimske mindretal uighurerne. De kinesiske myndigheder har interneret omkring en million uighurere i genopdragelseslejre i Xinjiang-provinsen, hvor de ifølge menneskerettighedsorganisationer udsættes for tvang, hjernevask og diktatur. Satellitbilleder viser interneringslejre og skoler til politisk indoktrinering. Lejrene er omgivet af flere høje pigtrådshegn med vagtposter ved alle hjørner.

Også kristne og buddhister forfølges under Xi Jinpings styre.

International indflydelse

Kinas kontrol over sine egne borgere rækker også ud over landets grænser, eksempelvis til kinesiske studerende ved amerikanske og canadiske universiteter, hvor deres holdninger overvåges af kinesiske meddelere.

Kina foretager i stigende grad internationale investeringer, og med den økonomiske indflydelse følger også politisk indflydelse, hvilket man begynder at mærke i Europa. De har blandt andet investeret massivt i havne og kontrollerer nu en tiendedel af Europas samlede havnekapacitet. I Tyskland er adskillige virksomheder blevet opkøbt af kinesere, i 2016 alene blev 68 virksomheder opkøbt. Ved disse investeringer får kineserne adgang til avanceret teknologi.

Kina investerer kraftigt i Afrika, hvorfra de i en årrække har skaffet sig ressourcer (30 % af deres samlede oliebehov dækkes herfra), og hvor de udbygger infrastrukturen. Afrikanske regeringer har optaget store lån hos det kinesiske styre; fra 2006 til 2016 lånte de 800 milliarder kroner. De store investeringer sikrer politisk indflydelse, og flere afrikanske lande støtter Kina i menneskerettighedsspørgsmål.

Kommentarer