Klumme: Det borgerlige projekt er dødt og begravet

Et borgerligt opgør med socialstaten, som de borgerlige debattører håber på, er en illusion i et land med en socialdemokratisk samfundsform og en velfærdsbedøvet befolkning. De borgerlige har definitivt tabt den værdikamp, som skulle genopbygge det borgerlige projekt.

Kreative bud på borgerligheden

Der går ikke en uge uden, at de såkaldte ”borgerlige” i Danmark kommer med fantasifulde bud på, hvad det vil sige at være borgerlig, og hvad der skal til for at genopbygge det borgerlige projekt. Der opfordres til en moralsk oprustning og tilbagevenden til det protestantiske pligtsamfund. Og der jongleres flittigt med fine ord som liberal, nationalkonservativ, socialliberal, klassisk liberal, klassisk konservativ, værdikonservativ, socialkonservativ – listen er lang. De ”borgerlige” har imidlertid for længst tabt værdikampen om at genopbygge det borgerlige projekt.

Massiv opbakning til klientstaten

Der er i Danmark ikke opbakning til en anden samfundsindretning end den halvsocialistiske klientstat. Klientstaten er en accepteret grundpræmis i Danmark og alle danskere accepterer den som den eneste efterstræbelsesværdige samfundsform. Selv blandt vælgerne i den blå blok foretrækker 72 pct., at det offentlige tager sig af velfærden i Danmark.

De såkaldte “borgerlige” oppositionspartier er ikke en ideologisk opposition, men blot afarter af Socialdemokratiet. Da der ikke er forskel på de tre socialdemokratier, S, DF og V, handler folketingsvalg i praksis om, hvilke politikere, der er bedst til at forklare vælgerne, hvorfor de ikke har noget reelt valg. Dansk politik er degenereret til en kamp mellem særinteresser om, hvem der kan presse flest fordele ud af den offentlige sektor i form af bevillinger eller regulering. Alle skal have deres del af rovet, og vinderne er dem, som taler systemets sprog med klynk og krav.

De “borgerlige” går ikke ind for en samfundsmodel, der er diametralt anderledes end den formynderiske klientstat. Der er ikke mange borgerlige, som er hardcore liberalister, der ønsker at erstatte klientstaten med Anders Foghs minimalstat, og slet ikke med en ekstremt liberal samfundsmodel som den amerikanske. Selv den ”borgerlig-liberale” Alex Vanopslagh (LA) har ondt af folk, der lopper sig på offentlige overførselsindkomster.

Dansk borgerlighed er socialdemokratisk

Alle danskere, herunder de ”borgerlige”, er opflasket og opdraget med en venstreorienteret grundholdning. Det kan derfor ikke undre, at socialistisk og kulturrelativistisk tænkning og verdenssyn har opnået stor udbredelse og magt i alle samfunds- og livssfærer. Klientstatens fortælling repræsenterer kun det venstredrejede, kulturradikale livs- og verdenssyn. Derfor har vi set de seneste ”borgerlige” statsministre omfavne den socialdemokratiske velfærdslogik for at vinde valg.

For de ”borgerlige” partier handler det ikke om at genopbygge det borgerlige projekt. Det handler udelukkende om at positionere sig i kampen om, hvordan man skal forvalte klientstaten, og ikke om, hvordan man skal afskaffe klientstaten og erstatte den med et ægte nationalkonservativt og liberalt alternativ.

De ”borgerlige” har afskrevet borgerligheden

De ”borgerlige” har for længst afskrevet kristendommen, kernefamilien, danskheden, dannelsen og nationalstaten. Den borgerlige agenda domineres i dag af globalisering, multikulturalisme, EU-begejstring, regulering, klimahysteriet og muslimsk indvandring. Kulturdannende institutioner i Danmark er gået fra at være borgerlige bastioner til at være kulturradikale højborge. Uanset om der er tale om kunst, kulturlivet, medierne, folkekirken, højskolerne eller undervisning, er den røde dominans iøjnefaldende.

De ”borgerlige” har frivilligt kapituleret og overladt de kulturdannende institutioner til de kulturradikale. Ikke nok med det. De borgerlige partiers deltagelse i VLAK-regeringen har vist, at de til enhver tid er parate til at veksle borgerlige principper med klientstatens ministerbiler.

De borgerlige elsker klientstaten

Fra højre til venstre findes der kun én værdipolitisk dagsorden for, hvordan Danmark skal udvikle sig som samfund, nemlig den halvsocialistiske, kulturradikale dagsorden. Det er derfor en borgerlig illusion at tro, at man kan genopbygge et ægte borgerligt projekt i et land, hvor den fælles vision er at bevare den formynderiske klientstat.

De såkaldte ”borgerlige” partier er forelsket i klientstaten på lige fod med S og DF. Den blå blok ser det som sin mission at optimere at effektivisere klientstaten – ikke afskaffe den og indføre en ægte liberal samfundsmodel. Man skal derfor ikke forvente, at Venstre under Ellemann vil genopbygge det borgerlige projekt. Ellemanns mission vil udelukkende være at overbevise vælgerne om, at Venstre er bedre til at administrere det socialdemokratiske velfærdsprojekt end socialdemokraterne selv.

Det ”borgerlige” projekt er utroværdigt

Det borgerlige projekt er utroværdigt, fordi de ”borgerlige” partier fører en udpræget socialdemokratisk politik. De ”borgerlige” har massivt adopteret synspunktet om, at høje skatter er en god ting. Siden 1968 har borgerlige regeringer i gennemsnit øget skatter og offentlige udgifter mere end de socialdemokratiske. Ved det sidste kommunalvalg ønskede 59 pct. af Venstres spidskandidater højere offentlige udgifter, mens kun 27 pct. ønskede lavere skat.

Den seneste valgkamp har synliggjort fraværet af en borgerlig tilgang til privatisering og effektivisering af klientstaten. På tværs af partierne var det f.eks. blot 28 pct., der ønskede flere private eller selvejende daginstitutioner. Selv blandt Venstres spidskandidater var det blot 33 pct., der ønskede flere private institutioner.

De ”borgerlige” påstår, at de ønsker at give borgerne mere frihed. Men de blå partier i Folketinget har alle været med til at give myndighederne lov til i strid med Grundloven at trænge ind i private hjem uden tilladelse i flere end 500 love og bekendtgørelser.

De ”borgerlige” partier og regeringer har været med til at opbygge en formynderisk velfærdsstat, der insisterer på, at individet ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. De har været med til at skabe et samfund, hvor færre og færre har lyst til at forme deres eget liv og tage et ansvar, både for deres eget liv og deres kære.

Det ”borgerlige” projekt er ønsketænkning

I januar 2003 sagde Anders Fogh Rasmussen følgende i et interview: ”Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer. Det afgørende er, hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdidebatten”.

De borgerlige har tabt den kultur- og værdikamp, som skulle have ført til et opgør med klientstaten og danskernes dybt indgroede socialdemokratiske mindset. Det ægte liberale menneske- og verdenssyn er udraderet. Den omklamrende velfærdsstat har klientgjort hele den danske befolkning. Den borgerlige fløj har tabt kampen om, hvordan samfundet problemer defineres og italesættes. Venstre, der markedsfører sig selv som det førende ”borgerlige” parti, har proklameret, at det står parat til at fusionere med det Socialdemokrati, der reelt sætter dagsordenen i værdidebatten.

Borgerlige debattørers drøm om et borgerligt Danmark er lige så virkelighedsfjern som Enhedslistens drøm om et kommunistisk Danmark. Ægte borgerlige, der kunne formulere et alternativ til klientstaten, er en marginaliseret og snart uddød race. Drømmen om at genopbygge det borgerlige projekt er og bliver kun en drøm.