Klumme: Gigantisk nederlag på vej for Danmark


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

EU´s stats- og regeringschefer forhandler som rasende i disse dage. Det handler om astronomisk mange penge. EU-budgettet for de kommende 7 år, en stor hjælpepakke, der både involverer massive milliardgaver til Syd- og Østeuropa og fælles lån, og sidst men ikke mindst EU’s kæphest om såkaldte egne indtægter (læs: EU-skatter og –afgifter).

For mig at se, er der udsigt til et massivt nederlag for Danmark og den gruppe af andre små lande, der har relativt godt styr på økonomien. De store vindere ser ud til at blive de økonomisk uansvarlige lande i Syd- og Østeuropa, som danskerne kan komme til at betale for i en lang årrække. Vel at mærke lande, der for en stor dels vedkommende har lavere skatter end i Danmark, lavere pensionsalder – og for Italiens tilfælde tilmed har kæmpe guldreserver, de ikke ønsker at sælge. Det er naturligvis altid nemmere at få andre til at betale for overforbruget end at reformere sig selv og spænde livremmen ind. Sådan er logikken i hvert fald i Bruxelles.

Når det – næsten uanset hvad – vil ende med et nederlag for Danmark, så er der fordi, det er givet på forhånd, at vi kommer til at betale mere. Meget mere.

Finansministeriet har allerede regnet på det. Før statsministeren tog afsted, regnede man med, at det danske EU-bidrag – altså medlemskontingentet – vil stige med ca. 6,7 milliarder om året. Læg dertil de hjælpepakker til Syd- og Østeuropa, der ifølge kommissionens forslag skal være på 500 milliarder euro i gaver og 250 milliarder som lån.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Hvem bliver Labours nye leder? Åben krig i det britiske arbejderparti

Men den danske regering har allerede haft heldet på sin side. Den minimale EU-rabat på 1,5 milliarder ser vi ud til at beholde. Pressen gik som forventeligt i selvsving og kronede det, de betragtede som en stor sejr. Men helt ærligt; det er da ingen sejr at beholde en i forvejen lille rabat, hvis de øvrige udgifter stiger mærkbart. Det er egentlig at holde danskerne totalt for nar. Det væsentlige må være, hvad vi reelt ender med at betale. Og der er lagt op til et gigantisk nederlag.

I Danmark har det store flertal af EU-begejstrede politikere dog allerede bestemt sig for, at vi ikke skal diskutere rimeligheden i at det bliver markant dyrere at være dansker – i stedet skal vi bare drøfte finansieringen. Da Socialdemokraterne accepterede, at EU-medlemskabet ville blive dyrere, rejste Venstre en diskussion om, hvem der skal betale. Hvorfor i alverden har vi ikke i stedet en debat om rimeligheden i at betale mere? For mig at se, er det voldsomt urimeligt, at danskerne igen skal til lommerne og betale endnu mere. Det synes det store flertal i Folketinget desværre ikke. I det sekund, at Venstre begyndte at larme, bød de konservative sig til og sikrede regeringens flertal. Det siges, at en befolkning fortjener de politikere, den selv vælger. Jeg synes godt nok, at danskerne fortjener bedre!

LÆS OGSÅ:  Klumme: De Radikale er blevet ekstremister i dansk politik

Den danske statsminister har vetoret i den forhandling, der foregår i Bruxelles nu. Mette Frederiksen vil kunne bremse det og sige stop. Det er et magtfuldt våben at have. Desværre valgte hun selv at smide det over bord før de egentlige forhandlinger gik i gang, da hun over for Folketinget indikerede, at hun ikke ønskede at bruge vetoretten – det er nemmere at danskerne bare punger ud.

Når der først er lavet en aftale, så klapper fælden. Så hænger vi på regningen i 7 år. Det udstiller samtidig den mangel der er på demokrati, når det kommer til EU. I princippet vil vi jo kunne vælge et nyt flertal i Folketinget i efteråret, der i en hel valgperiode ikke kommer til at beskæftige sig med størrelsen på regningen til EU. Den aftale, der er på vej, vil derfor trække et langt spor af økonomiske konsekvenser efter sig.

Det groteske er også EU’s totale mangel på selvindsigt og selvrefleksion. Kunne EU ikke gøre det bedre for de penge, de allerede får? Jo, det bør man kunne. En stor del af budgettet består af udgifter, der ikke er prioriteter for Danmark. De går til landbrugsstøtte og en stribe udviklings- og strukturfonde, der bl.a. betaler motorveje og lufthavne i andre dele af Europa. Dér ryger mere end halvdelen af EU’s penge hen. For mig at se, er der ikke noget, der tilsiger, at EU bør spille så stor en rolle her. Desværre har man hverken viljen eller evnen til at se indad i Bruxelles. Læren af briternes exit har ikke været fokus på at rette fejl, men i stedet at arbejde på at få endnu mere EU-indflydelse.

LÆS OGSÅ:  Klumme: EU’s dødsmarch

Jeg er nået frem til den konklusion, at EU-systemet hverken kan rettes eller reddes. Jeg synes, Danmark skal forlade EU.

Hvad tænker du om, at Danmark skal give kæmpe pengegaver til lande med langt lavere skat, lavere pensionsalder og massevis af guldreserver? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder og del meget gerne Peter Kofods klumme på Facebook.