Klumme: Noget om journalister og andre socialister

Jeg skyr Jyllands-Posten, Information og POLITIKEN, så dem læser jeg aldrig. Men jeg er sikker på, at de er om muligt endnu værre end Berlingske, som jeg stadig abonnerer på. Trump optræder oftere i spalterne end Biden. Journalisterne kan tilsyneladende stadig finde noget stærkt negativt om Trump eller i hvert fald opfinde noget, her halvandet år efter han stoppede som præsident. Derimod kniber det åbenbart så meget med at finde noget positivt om USA’s siddende præsident Joe Biden, at de hellere tier. Journalister og andre socialister på mainstreammedierne er efterhånden intelligensmæssigt sakket så meget agterud i forhold til den ganske almindelige dansker, at de ikke selv kan se eller høre deres egen sproglige uformåen, tydelige bias og latterlige gennemsigtighed.

Jeg hører P1, ovre hos min nabo naturligvis, dagen igennem og her er det bestemt ikke bedre. De sproglige fejl står i kø og uvidenheden er gigantisk og helt uden huller. Gennemsigtigheden er bestemt ikke mindre. De hører næppe deres egne programmer, men hvis de gjorde, ville de alligevel ikke høre deres egen bias. Stemmen bliver kælen, når en socialist interviewes, og inkvisitorisk, når det er en borgerlig. Nå ja, og Trump får selvfølgelig også en sviner ind imellem. 

Nu har DR fået 1oo mio. i stedet for en 20 pct’s nedskæring, som den borgerlige regering ellers besluttede. Og er tilmed kommet på finansloven. Det er helt som forventet med en regering, hvor statsministeren helt tydeligt har kommunistiske og diktatoriske tendenser og følgelig har udnævnt 5 ministre kommende fra den yderste ekstreme venstrefløj. Selvsikkerheden hos DR’s socialister en nu asiatisk af vælde, så tonen er blevet ualmindeligt benhård. Mod borgerlige. Almindeligt hård har den altid været.

Partiet De Røde, i daglig tale DR, kan jeg ikke længere undgå at være medlem af. Jeg har ikke betalt ”kontingent” i mange år, hvilket selvfølgelig har ærgret dem grusomt, hvorfor jeg jævnligt havde den glæde at blive ringet op af en af en af deres partisekretærer, men pænt og bestemt afvist, at jeg skulle være kvalificeret til at være medlem, da jeg ikke har udstyret til at følge deres aktiviteter, fx TV, pc eller iPhone.  Så blev jeg spurgt om, hvor jeg så gik på internettet. Det gjorde jeg ovre hos min nabo. Så fik jeg et ”Go Dag” og en interessant mail en gang imellem, men dem får jeg så mange af. 

Dameklubben, der har eksisteret i mange år, har længe ventet på magten, så de kan tvinge deres allerede vedtagne livsindskrænkende dagsorden igennem. Fx nedlæggelse af minkerhvervet. Hvor stor dameklubben er, ved jeg selvfølgelig ikke, men Mette mink un-jun Frederiksen og Barbara Bertelsen udgør tydeligt ledelsen og Trine Bramsen fredes trods totalt manglende evner og klodsethed som minister. Hun får bare et andet ministerium, så hun er tydeligvis også en del af klubben.

Opnåelse af politisk magt er eftertragtet. Politisk magt kan nemlig i store linjer bruges til enten at skabe så vide rammer for, at befolkningen kan indrette deres tilværelse efter eget valg, eller den han bruges til at tvinge befolkningen til at leve, som de mener den bør leve, indskrænket i valgmuligheder og underlagt tvang. Alene den masseimport af socialistisk stemmekvæg, der har fundet sted de sidste 40 år gør den indskrænkende lovgivning uomgængelig på et tidspunkt. Til den tid fortryder de nuværende socialister bittert, men da er det allerede for sent. 

En hidtil aldeles ukendt selvudnævnt kunstner, angiveligt ved navn ibi-Pippi har overmalet/ødelagt et kostbart billedkunstværk af Asger Jorn. Jeg er ikke tilhænger af Asger Jorn, men det er jo ikke sagen lige her. Kunstnere, journalister og andre socialister er dummere end mennesker flest. De kan ikke se den indlysende sandhed, at kunst består i selv at skabe noget. At bryde ned, hvad andre har skabt, er ingen kunst. 

Nu kan humanistiske akademikere, journalister og andre socialister læse videre til pædagog og metalarbejder. Det kommer ikke bag på mig. Det akademiske niveau specielt indenfor det humanistiske område er faldet drastisk. Årsagen er naturligvis, at alle helst skal gennem en studentereksamen og videre i systemet. Kravene til studentereksamen er derfor nedsat dramatisk. Og jeg kan med mine over fyrre års erfaring godt garantere, at en af årsagerne er, at elever af anden etnisk baggrund ofte får karakterer langt over deres niveau. Hvorfor? Fordi hvis de fik den reelle karakter, ville systemet bryde sammen og afsløre problemets årsag og sande omfang.