Klumme: Politikere løser ingen problemer


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Klaus Ewald

De skaber dem. Som umælende får på vej til slagtebænken følger fluerne på torvet tidens politiske skuespillere. Navne har de alle aktørerne, alle skuespillerne, hvad enten det er titlen på en børnebog, Søren og Mette, eller en Jacob eller en Sofie. Alle som en er de valgt som ledere i lukkede kredse, af få delegerede, alle er de på livslang forsørgelse. Folket er som forbandet i deres vold. Landet lige så. Lad forbandelsen ophæves.

Frygteligt er det som udenforstående for det gængse politiske miljø at opleve, hvordan skibet Danmark drives længere og længere ud, fordi kaptajnerne alle som en er uden føling med fremtiden, uden føling med vinden og den opgave det er, at kontrollere, at vi afleverer et bedre Danmark end det, vi modtog. Ingen står op mod vinden, når det kræves. Middelmådighedens skibsførere foretrækker smulte vande. Helst vindstille.

Glade og smilende opdaterer de deres Facebook- eller Instagram-profiler i selskab med sympatisører og rygklappere. Ingen udfordrere, ingen stiller spørgsmål ved, om de er landsfædre eller landsforrædere. Og lidet bekymrer de sig om forskellen. Nok er det for dem at posere blot for at blive en af øjeblikkets herrer, en af øjeblikkets helte, en af vinderne af ugens valgbarometre.

Hvad vedkommer det mig, hvem Pernille Vermund deler navneskilt med på havelågen? Jeg kunne købe Se og Hør, hvis jeg ikke orkede gå på Billetto og løse billet til Cirkus Arena, hvis jeg havde et yderligere behov for underholdning. Nu ved jeg, hvem hun deler morgenbord med. Hvor er integriteten, hvor er statsmandsskabet henne Vermund? Jeg græmmes.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Klog russer om naive amerikanere

Når man ved, at Danmarks parallelsamfund af i dag er morgendagens mainstream, så er det her, udfordringen ligger. Alt andet er ligegyldigt. Genvalg og postering er tilsyneladende vigtigere end have forsyn til at se, hvilke farer der venter på den anden side af morgendisens kyst.

Hvis vores forfædre for 1200 år siden kunne se, at dele af Hedeby eller Kattegat blev indtaget af for os fremmede og kulturødelæggende elementer, blev processen gjort kort. Hvorfor lod dronning Thyra bygge Dannevirke? For underholdningens skyld? Eller for at hæge om og forsvare ikke kun vor egen, men fremtidige generationer? Fornuft og glæde ved at passe på er sat på hold af de bedste af tidens ledere og ud af kraft af de værste. Ligegyldige og værdiløse er fællesnævnerne for dem alle.

Uansvarligheden er dækket af en fernis af bluff, varm luft og indgåede aftaler i EU-lummerhed. Søren og Mette, Sofie og Borgens kræmmere under et burde erstattes af rigets bedste mænd og kvinder. Jeg ved hvem de er. Danernes nuværende efterkommere af svæklinge og skrællinger indtager opium for at glemme virkeligheden i alt for rigelige mængder og indlogerer sig på Hotel “Lad sig nøjes”. I stedet for at se fenrisulven i øjnene.

Den almindelige holdning er, at hensynet til spøgelser og ånden i konventioner er vigtigere end det kød og blod, der skal føre vores kultur og livliner videre, det at passe på vores egne, og sørge for, at de ikke skændes og overfaldes i mangfoldighedens navn.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Verden har set det før

Det er her skillelinjen mellem accept og krigserklæring mødes. Alt der kræves for, at ondskaben triumferer, er, at gode mænd ikke foretager sig noget. Kvinderne med. Glem det aldrig. Når rigets ledere svigter, når de fremmer ødelæggelse og udslettelse, er det tiden at vågne og handle. Ikke ved vold, medmindre volden selv opsøger en, men med en tilstrækkelig styrke til at en samfundsændring til det bedre indtræder.

Hvor længe skal middelmådigheden og uansvarlighed være det bærende element i styringen af Danmark? Eller manglen på styring? Hvor længe giver det mening at tro på, at galimatias skal være kaptajn i stævnen på det skib vi kalder Danmark? Skal skibet prydes af flaget Dannebroks afløser Dannebrog?

Før var det Odins sorte ravn, der prydede det røde flag. Nu er det korset. Skal vi sejle under bekvemmelighedsflag i rum sø uden at vide, hvilken last vi bærer eller hvilken kyst vi kommer fra? Eller skal vi vælge Danmark til, og middelmådigheden fra. Tiden er ved at rinde ud. Jeg ser at de fleste af Danmarks bedste krigere allerede befinder sig i Valhalla.