Klumme: Sløveste kniv i Venstres skuffe

Interviewet med finansminister Kristian Jensen (V), som Berlingske har bragt den 4. februar 2018, giver et fascinerende indblik i verdenssynet, mindsættet og IQ hos den mand, der tippes til at blive Danmarks kommende statsminister. I 2016 var Kristian Jensen en kulturradikal slapper, i dag giver han den som en strammer. Det er ikke den hurtigste knallert på kajen, Venstre har valgt som statsministerkandidat.

I et interview, som Berlingske har bragt den 4. feb. 2018, beklager Kristian Jensen sig over, at ”hans holdninger på udlændingeområdet bliver karikeret af nogle. Som om jeg er en slapper, der ikke er tilhænger af en fast udlændingepolitik. Og som jeg ikke er tilhænger af den der opstramning.” Bemærk udtrykket ”den der opstramning”, som i sig selv indikerer afstandtagen – underforstået: Det er altså ikke mit projekt, men noget, som jeg blev påtvunget af andre.

Kristian Jensen stiller sig uforstående over for, at han bliver tillagt blødsødne udlændingeholdninger. Glemt er det, at han i sin bog ”Hurra for globalisering” skrev: ”Et lands kultur skabes ikke af politikerne, men af de indbyggere, der bor i landet. Hvis befolkningen ønsker at udskifte en kultur med en anden, så er det ikke en politisk opgave at bremse befolkningen. Vi kan ikke tillade os at stoppe borgernes frihed til at ændre vaner for at holde dem fast i et levende museumsliv”.

Sagt på jævn dansk betyder det, at hvis de venstreradikale tilhængere af et multietnisk Danmark har lyst til at udskifte dansk kultur med muslimsk kultur, så er det ikke politikernes opgave at bremse udviklingen og låse Danmark fast som et levende museum med Bertel Haarder som museumskustode, der holder opsyn med Danmarkskanonen.

I et interview, som Berlingske har bragt den 1. marts 2017, har Kristian Jensens udtalt, at ”udfordringen for dansk kultur ikke består i at bekæmpe islam og muslimer, men i at bekæmpe fundamentalismen”. Han giver islamisterne et kulturradikalt alibi ved at påstå, at islamistisk terror intet har at gøre med islam, og skøjter let og elegant hen over, at islamisterne altid legitimerer deres drab med islam og henviser til islamiske tekster som deres inspirationskilde.

”Hvor er det dog fedt, at muslimske piger går med tørklæder. Det skal være tilladt og accepteret som for danske piger at gå med blottet og piercet navle”, siger Kristian Jensen i samme interview. Han kan ikke se noget problem i, at tørklædet i Danmark er et politisk statement og et religiøst symbol, som udstråler afvisning af det danske samfund og undergraver integrationsindsatsen.

Samtidig sætter Kristian Jensen muslimer og danske jøder i samme bås. ”Vi skal ikke tvinge muslimer til at spise svinekød. Det vil vi jo aldrig byde jøder”. Ser vi bort fra, at man i Danmark ikke tvinger muslimer til at spise svinekød, kan man ikke forlange, at en bankassistent fra Lemvig skal have viden om, at der er en himmelvid forskel på det jødiske mindretal, der gennem århundreder har beriget dansk kultur- og erhvervsliv, og det formørkede muslimske mindretal, som har beriget Danmark med parallelsamfund, kriminalitet, vold, religiøs fanatisme, antisemitisme og terror.

Der er ikke mange lande, hvor en bankassistent kan blive finansminister. I udlandet er en videregående uddannelse og ofte ph. D. nødvendige i jobpositioner som ministre. Sådan er det ikke i Danmark, hvor vi har en forkærlighed for Klods Hans-typer, som er kommet frem i verden uden uddannelse, erhvervserfaring, kvalifikationer og livsklogskab. Kristian Jensens synspunkter blafrer i vinden i takt med folkestemningen. Skal denne mand virkelig være Danmarks kommende statsminister?