Kommunerne holder krampagtigt på deres kunder

Det er langtfra alle arbejdsløse, der får sendt jobansøgninger af sted, selv om de hver måned hæver kontanthjælp. Faktisk har mere end hver fjerde uden job ikke sendt en jobansøgning, fremgår det af de seneste tilgængelige tal fra Beskæftigelsesministeriet fra maj måned. Det skriver Berlingske.

Konkret fremgår det, at 26,3 procent af ikke-vestlige indvandrere ikke har registreret en jobansøgning i Joblog i maj, mens det for etniske danskere gælder for 26,9 procent.

Samtidig viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet også, at kommuner i meget lille omfang griber ind og sanktionerer, når borgerne ikke lever op til kravet om at sende jobansøgninger. I sig selv er det problematisk, at nogle kontanthjælpsmodtagere svigter deres personlige ansvar. Men det er mindst lige så problematisk, at kommunerne ikke lever op til deres ansvar.

Konkret viser tal nemlig, at der i alt er 8.319 personer i Danmark, som har været i kontanthjælpssystemet i mere end ti år. Over en tredjedel af dem – 3.105 – har ikke-vestlig baggrund, og det tal skal ses i lyset af, at der er markant flere etniske danskere end personer fra bl.a. Mellemøsten og Afrika.

24NYT: For ca. 10 år siden opfandt Venstre kommunale jobcentre, som skulle hjælpe de ledige i job. Jobcentrene, som er verdens dyreste beskæftigelsessystem, koster årligt 13,5 mia. kr. En milliardudgift, som ikke er faldet, selv om ledigheden er rekordlav og antallet af danskere på overførselsindkomst er det laveste i årtier.

Den liberale tænketank Cepos har regnet på, hvad det koster at få en ledig i arbejde, hvis det udelukkende var det, der var jobcentrenes opgave. Pris pr. næse: Omkring en halv million kroner. Kun ca. 8 pct. af de omkring 606.000 danskere på overførselsindkomst (svarende til 46.000 personer) er kommet i job via jobcentret i 2018.

Set med samfundets briller burde de uduelige og tabsgivende jobcentre privatiseres, men det sker ikke, fordi danske politikere er blevet taget som gidsler af den kommunale mafia, der modsætter sig reformer og modernisering, der kunne gøre den offentlige sektor slankere og mere effektiv. Det kan heller ikke være anderledes, når tre fjerdedele af alle danskere enten arbejder i stat eller kommune eller er på overførselsindkomst. Der er ingen stemmer i en slankere offentlig sektor.

Selv om sanktioner er et centralt redskab i kommunernes værktøjskasse, er der ingen konsekvenser for de ledige, hvis de ikke overholder aftalerne med jobcentret. De ansatte i jobcentrene bruger ikke sanktioner over for de ledige, fordi de ikke er interesserede i miste gode ”kunder” og dermed bringe deres egne jobs i fare.