Krisen i sundhedsvæsenet fører til flere dødsfald

Der mangler mange medarbejdere på akutmodtagelserne og akutklinikkerne over hele landet.

Sundhedsstyrelsen drager ifølge Berlingske paralleller til situationen i Storbritannien, hvor akutsystemet er voldsomt overbelastet, hvilket vurderes at være medvirkende årsag til den massive overdødelighed.

En undersøgelse fra British Medical Journal påviser, at risikoen for at dø i måneden efter et ophold på skadestuen er 16 pct. større for patienter, som har ventet 12 timer eller længere – sammenlignet med patienter, som kom i behandling inden for fire timer.

Danske patienter venter meget længe på behandling, når de ender på skadestuen. Flere regionsrådspolitikere siger, at de “ser med stor alvor på sagen”, men afviser blankt en grundlæggende omstrukturering af sundhedsvæsenet.

“Det tror jeg er en bombe, der blot vil gøre hele situationen værre. Hvis vi kaster vores medarbejdere ud i en stor strukturreform, vil det give endnu større pres på vores sygehuse”, siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

Fra Leila Lindén (S), næstformand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg, lyder det, at idéen er “fuldstændig vanvittig”.

Det danske sundhedsvæsen er presset i bund på alle fronter, hvilket skyldes strukturelle udfordringer, dvs. sundhedsvæsenets politisk styrede indretning, meget dårlige politiske prioriteringer, dårlig organisering og ledelse samt et omfattende bureaukrati med mange ledelseslag og ineffektiv ressourceudnyttelse.

For det overflødige og omkostningstunge ledelseslag af sygehusdirektører, læger og sygeplejersker, som efterhånden har etableret sig tungt i systemet, er en flot karriere og gode lønninger ikke knyttet til patientbehandling, men derimod til varetagelse af en lang række andre funktioner, som ikke er patientrettede. De sidder tungt på monopolet og afviser ethvert forsøg på at effektivisere sundhedsvæsenet som ”en fuldstændig vanvittig bombe”.

Da regionerne er sygehusejer, har de en stærk egeninteresse i selv at levere sundhedsydelserne på trods af, at disse kunne fås bedre og billigere på private hospitaler og klinikker. Af ideologiske og pekuniære årsager forhindrer regionerne derfor en udvikling, hvor de får konkurrence.

Facit er, at selv om der i Danmark hvert eneste år bruges flere penge på det offentlige sundhedsvæsen, følger servicen og kvaliteten ikke med. Og derfor vil dødeligheden blandt danske patienter blive ved med at stige. Lev med det.

André Rossmann