Lokumsaftaler holder migranter ude

EU er ved at falde fra hinanden på grund af uenigheden om, hvordan unionens ydre grænser skal bevogtes, hvor meget der skal oprustes, hvor håndfast sikringen af de ydre grænser skal være, og hvordan migranter skal fordeles i EU.

Planerne om at styrke den fælles kyst- og grænsebevogtning (Frontex), som kræver 1,3 mia. euro, må vente på det nye parlament og en ny kommission.

Når migranttilstrømning alligevel er faldet, skyldes det lokumsaftaler, som EU har indgået med lande, der er berygtede for deres brud på menneskerettigheder.

Mens fokus hos Frontex er på overvågning og kamp mod menneskesmuglere, har det handlingslammede EU outsourcet selve grænsebevogtningen til Tyrkiet, Libyen og Marokko.

EU ser stort på grundlæggende europæiske værdier for at bremse flygtninge- og migrantstrømmen. Unionen har det med at smykke sig med ædle værdier, universelle frihedsrettigheder og demokratiske grundpiller, men det er kun facaden. EU er for længst gået moralsk bankerot.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)