Mette Frederiksen bør stilles for Rigsretten

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Erling A. Jørgensen

Vi bliver tudet ørerne fulde af Mette Frederiksens usande påstand, at hun ikke vidste, at hendes ordre om aflivning af alle mink i Danmark, ikke var lovlig. Når man læser Danmarks Riges Grundlov § 73, fremgår det klart heraf, at ejendomsretten er ukrænkelig, og der kan kun gøres indgreb mod dette, ved lov vedtaget i Folketinget. Dette som Mette Frederiksen beordrede var fjernelsen af ejendomsretten, som mere end 1000 minkfarmere havde til deres virksomheder og avlsdyr og dermed blev mink haller og alt produktionsudstyr, totalt værdiløst. Dette kunne ikke anvendes til andet erhverv, 

De fleste mennesker er i stand til at google Danmarks Riges Grundlov og læse § 73. Så kan man selv se, hvor klart det er formuleret, at ejendomsretten er ukrænkelig.  Mette Frederiksen har tidligere været justitsminister i Danmark og hun har underskrevet, at hun vil holde Grundloven. Det gør alle, der bliver valgt til Folketinget.

Hensynet til folkesundheden vejede tungt, hævder Mette Frederiksen. Javel, men det var selvsagt muligt at få hastefremsat et lovforslag og få det igennem de 3 behandlinger i Folketinget på mindre end 1 uge. Det koster Den Danske Statskasse omkring 20 milliarder kroner, at Mette Frederiksen handlede i direkte strid med Danmarks Riges Grundlov.

Da Mette Frederiksens ulovlige ordre blev tromlet igennem, var der ikke en eneste smittet mink på Sjælland og de omliggende øer. Hvorfor skulle der totalt nedslagtes og aflives et helt erhverv på denne del af Danmark, når der ikke var nogen smitte hos mink i denne del af Danmark? Mette Frederiksen magtede ikke at håndtere smitteudbruddet i Danmark, som ikke var voldsommere i Danmark end i andre lande, hvor man slet ikke har mink og den slags dyrehold.

LÆS OGSÅ:  Hvor er pengene til psykiatrien?

Når en minister kan slæbes i Rigsretten for en sag om barnebrude og idømmes fodlænke i 2 måneder, så må der være grundlag for, at Mette Frederiksen kan idømmes 10 gange så mange måneder med fodlænke, når Rigsretten har fået lov til at bedømme sagen.

Inden for de nærmeste måneder skal der være folketingsvalg i Danmark. På vej hen at stemme bør enhver vælger tænke på, om man kan give sin stemme til et parti, hvis formand groft har overtrådt Danmarks Riges Grundlov, eller om man kan stemme på et af de røde partier, der er Mette Frederiksens grundlag for at have flertal.  Det kommende folketingsvalg er ikke blot et spørgsmål om rødt eller blåt, men det er et spørgsmål om, hvorvidt en statsminister kan blive siddende, når hun har handlet helt i strid med Danmarks Riges Grundlov.

Og når det drejer sig om det at tale usandt, som Mette Frederiksens gjorde, så kan man læse De 10 Bud i Bibelen. Her fremgår det klart, at man ikke må lyve.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)