Nyt i skudsag

Mand ramt af skud – Agerhuset, Greve

Kl. 23.00 fredag aften blev en 36-årig mand ramt af et skud i det ene ben ved Agerhuset i Greve.

Politiet har siden efterforsket sagen, og har i den forbindelse fået klarlagt, at den bil, som blev nævnt i pressemeddelelse en sort Audi, var den bil som gerningsmændene kørte væk fra stedet i. Bilen, der senere blev fundet udbrændt i et skovområde på Klausdalsbrovej ud for nr. 500 i Herlev, viste sig at være en sort Audi S4 med litauiske nummerplader. Audien er en dansk indregistreret personbil, som blev stjålet fra København i februar, men havde fået påsat litauiske nummerplader.

Efterforskningen i sagen har desuden ført til oplysninger om, at den samme sorte Audi blev set på Godsvej i Greve tidligere på aftenen før skyderiet, hvor der befandt sig tre maskerede mænd i bilen. Her spærrede Audien vejen for et andet køretøj, hvorefter føreren blev spurgt til sit forehavende i området, hvorefter han fik lov at køre videre.

Politiet søger i den forbindelse vidner i sagen. Borgere som har set den sorte Audi S4 med litauiske nummerplader i Greve før skyderiet, eller som så den sorte Audi køre væk fra parkeringspladsen ved Grøftehuset kort efter skyderiet, bedes kontakte politiet. Særligt oplysninger om, hvis den sorte Audi har været inde på tankstationer, restauranter eller lignende fredag aften har stor interesse for politiet.

LÆS OGSÅ:  Politi efterlyser vidner til skudsag

Vidner som har set den sorte Audi omkring Klausdalsbrovej i Herlev kort før kl. 23.22, hvor den blev brændt af, og som kan komme med oplysninger om personer omkring bilen eller evt. andre køretøjer, som kan have samlet personer fra Audien op, bedes også informere politiet. Ring til politiet, hvis du har oplysninger i sagen: tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)