Objektivitet er ønsketænkning


For at styrke 24NYT’s debatunivers har vi lanceret en ny sektion ”24NYT kommenterer”. Her bringer vi korte kommentarer til nyheder og indlæg, som bringes af de etablerede medier, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på.  
 

Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon har forfattet en bog med det overordnede budskab om, at ”i en verden af løgne og misinformation må vi insistere på den rationelle samtale og den objektive metode. Vi må genoprette tilliden og respekten for viden og journalistik. Vi må finde en vej, hvor vi ikke på den ene side mister troen på alt og i den anden ekstrem indfører statslige sandhedsagenturer”.

At der ikke findes objektiv journalistik, er Donald Trumps behandling i f. eks. TV2 News’ program ”Verden ifølge Trump” den bedste illustration af. Vil man læse mere om mediernes subjektive behandling af Trump, kan der bl.a. henvises til de mange udmærkede artikler, som Bent Blüdnikow har skrevet i Berlingske.

I kampen om at lukke munden på kritikere og bestemme, hvad der er sandt og falsk, bruger EU begrebet “fake news”. Begrebet bruges ikke om misinformation, men derimod om EU- og indvandringsskeptiske holdninger og synspunkter, som beskyttes af ytringsfriheden. Ganske vist har EU ikke endnu etableret et sandhedsagentur, men har i første omgang udliciteret opgaven med at censurere samfundsdebatten til de sociale platforme.

I Berlingske den 10 maj henviser Bent Winther til de 33 mia. kr., som ikke-vestlig indvandring kostede i 2014. Bent Winther sætter sin egen agenda over fakta, som er, at prisen var steget til 36 mia. i 2015. Dette tal, som stammer fra Finansministeriets rapport, blev omtalt i Berlingske den 23. feb. 2018.

Og så bringer Berlingske den 10. maj en lille notits med overskriften” Løkke: Vi skal være bedre til at tale EU op”. Danmarks statsminister vil altså ikke tale om unionens faktiske tilstand, men ”tale EU op”.

At ”tale op” betyder ifølge Den Danske Ordbog ”gennem tale eller skrift bidrage til at noget får større omfang, betydning eller værdi”. Løkke lægger således op til en ny omgang EU-venlig spin, propaganda og fake news, som skal tegne et rosenrødt billede af det samspilsramte EU op til næste års folketingsvalg.

Kampen om hjerner og sjæle fortsætter.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb