Politikernes urealistiske løfter er vælgerbedrag

Når der afgives for mange løfter, skabes der urealistiske forventninger til, hvad politik kan udrette, skriver Martin Ågerup, Cepos, i Berlingske

”Politikerne kæmper om vælgernes gunst ved at afgive løfter, de ikke kan efterleve, for eksempel fordi de ikke kan finde pengene, fordi løfterne ligger uden for, hvad man som politiker kan opnå, eller – som med landbrugsaftalen – fordi løfterne er indbyrdes i strid med hinanden.

Vinderne i det politiske spil er ofte dem, der er bedst til at overbevise vælgerne om, at de både kan blæse og have mel i munden. I hvert fald indtil vælgerne opdager bedraget.

Det fører til skuffelse hos vælgerne, dalende tillid til politikere og en stadigt mere rastløs søgen efter nye friske ansigter, som dog også skuffer”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)