Rasmus Paludan: Sådan vil vi forbyde halal

Virksomhederne betaler i dyre domme for at få deres varer halal-certificerede. Den islamistiske pengemaskine sender penge fra forbrugerne til fundamentalistiske organisationer, og det skal stoppes, mener Stram Kurs.

Markedet for religiøst godkendte varer vokser kraftigt i disse år. Alt fra ferierejser, sminke og selvfølgelig mad kan i dag købes med garanti for, at varen overholder islamisk lov, sharia.

Globalt er markedet for halal på et fire-cifret milliardbeløb i danske kroner.

En del af pengene går til de religiøse organisationer, som certificerer virksomheder og varer som halal.

Terror-version

Som eksempel betaler danske slagterier typisk 15.000 kr. for en førstegangscertificering. Derudover betales der løbende i forhold til, hvor meget kød, der eksporteres.

Pengene går til Muslim World League. Den saudiarabiske organisation bruger pengene til at udbrede wahhabisme, den version af religionen, som også inspirerer terrororganisationer som Islamisk Stat og Al Qaeda.

Står det til Stram Kurs, skal islamisternes pengemaskine stoppes.

Regeringen er ligeglad

Partiets formand Rasmus Paludan er vred over, at politikerne indtil videre ikke har gjort noget ved udfordringerne omkring halal:

“Det er jo helt absurd, at de skiftende regeringer har set igennem fingrene med det her. Det er jo sådan en laden stå til-holdning, der viser, at de er ligeglade med, at Danmark islamiseres”, siger Rasmus Paludan til 24NYT.

Dansk Folkeparti har stillet flere kritiske spørgsmål til regeringen omkring halal. Det er dog endnu ikke lykkedes partiet at få hverken Venstre, Konservative eller Liberal Alliance til at udtrykke bekymring over, at Danmark har en erhverspolitik, der giver plads til en forretningsmodel, som sender forbrugernes penge over i de mest brutale islamisters lommer.

LÆS OGSÅ:  MUSLIMSK TERROR I DANMARK: Ville slå til med bomber

“Lars Løkke-regeringen er ligeglad med, at Danmark islamiseres. Så snart man kritiserer islamiseringen, kalder han det for muslim-bashing. Det er en helt uacceptabel måde at debattere på”, mener Rasmus Paludan.

Paludan: Sådan forbyder vi halal

Stram Kurs vil fjerne halal fra markedet ved at gå efter certificeringerne:

“For det første skal det være forbudt at opkræve penge for at halal-certificere. Det er en helt urimelig afgift, som rammer alle forbrugerne. Det er jo hele slagteriet, som skal betale, og derfor bliver afgiften reelt fordelt på alt kødet. Det nuværende system betyder derfor, at folk typisk også bidrager til de her islamister, selvom de køber kød, som ikke er halal”, fortæller Rasmus Paludan til 24NYT.

Og så skal det markeres tydeligt, hvis en vare er halal, så almindelige mennesker kan gå en stor bue udenom. Og så kræver vi, at der altid er et alternativ, hvis et supermarked sælger foreksempel halal-kylling.”

Når de religiøse organisationer ikke kan få penge for at bruge tid og kræfter på at halal-certificere, stopper det af sig selv, mener Stram Kurs.

Forbud mod islam

Kampen imod islamisternes halal-pengemaskine er en del af Stram Kurs’ store plan om at indføre et de facto forbud imod islam i Danmark.

Forbud mod at faste, hvis man arbejder som f.eks. chauffør eller plejepersonale og imod moskeer, foreninger og friskoler, som ikke tager afstand fra profetens voldelige eksempel og de brutale sharia-love, er også en del af denne plan.

LÆS OGSÅ:  Rasmus Paludan: Rystende, at Pernille Skipper deltager i en konference om drab på jøder og vantro

Stram Kurs vil også ramme islamismens måske mest synlige symbol, hijabben:

“Jeg blev særdeles glad, da man endelig fandt flertal for at forbyde burkaen i det offentlige rum. Den er kvindeundertrykkende, og så hører den slags bare ikke hjemme i et land som Danmark. Men det islamiske slør, det man kalder hijab, er jo også kvindeundertrykkende. Så hvorfor forbød man ikke også det i samme ombæring? Jeg har politikerne mistænkt for at mene, at en lille smule kvindeundertrykkelse er ok. Sådan har jeg det ikke”, har Rasmus Paludan tidligere fortalt til 24NYT.

Han peger på, at mange kvinder reelt ikke har noget valg, når det gælder  sløret:

“Jeg ved godt, at mange muslimske kvinder siger, at de går med sløret frivilligt. Men frivilligt at gøre det eneste, som man ikke oplever negative konsekvenser ved, er jo ikke frihed.”

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)