Ro på: Grøn omstilling er ikke andet end hype og spin

I Folketinget og i den grønne lobby er armbevægelserne store og retorikken højstemt om, at Danmark senest i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 pct. I det politiske narrespil opstiller politikerne alle mulige mål og ignorerer de tekniske og økonomiske realiteter. I stedet for at gøre CO2-afgiften til kernen i en markedskonform klimapolitik, bliver tiden brugt på alskens politiske symbol- og prestigeprojekter.

Både politikerne og den grønne lobby har travlt med at lufte storladne visioner og bombastiske erklæringer. Ifølge Dan Jørgensen er det en af S-regeringens absolut vigtigste missioner at gøre Danmark til et grønt foregangsland og få markant indflydelse på verdens klima. Ministrene er hurtige til at tage de politiske stik hjem, når de stolte fortæller om ambitiøse planer og brede grønne forlig, mens eksperter rejser tvivl om priser og nytteværdi.

Officielt har S-regeringen taget historiske skridt mod at få klima forankret i centraladministrationen. “Det handler om at få lavet et koordineret samarbejde mellem de ministerier, der skal spille en nøglerolle,” udtalte Dan Jørgensen til Information i juli 2019 umiddelbart efter sin tiltrædelse som klimaminister. Med andre ord har opgaven været at gøre fagministeriets fokusområde, klima, til et samlende centrum for regeringens politik. To år og tre måneder efter, regeringen trådte til, er det indlysende, at opgaven mislykkedes.

Ifølge Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, er det gentagne gange støttepartierne, der skal bringe ambitiøse klimatiltag på bordet i forhandlinger. “Man oplever en enorm modstand for at gå op i ambitionsniveau. Noget tyder på, at vanetænkning i embedsapparatet stadig er større end ønsket om at håndtere klimakrisen,” siger ordføreren til Børsen.

Heller ikke Klimarådet mener, at opgaven med at gøre klima til allemandseje i regeringen er lykkedes. Ved seneste vurdering af regeringens klimaprogram lød kritikken særligt, at der mangler en samlet køreplan for at overholde klimaloven.

Tidligere klimakommissær samt klima- og energiminister Connie Hedegaard, der i dag er formand for den grønne tænketank Concito, mener, at klimaarbejdet ganske vist er rykket dybere ind i centraladministrationen, men det tværministerielle samarbejde og tværgående strukturelle valg halter stadig for langt bagefter. “Jeg tror simpelthen, at kompleksiteten i det her er helt ekstremt svær for centraladministrationen at håndtere. Jeg tror ikke, der er tilstrækkeligt med kræfter til at få skubbet bolden frem. I hvert fald, når det handler om at få samarbejdet på tværs”, siger hun.

Hos Rådet for Grøn Omstilling argumenterer direktør Claus Ekman, at både Klimaministeriet og regeringen som helhed burde vise mere gåpåmod i forhold til deres oprindelige ambitioner. “Vi ser et mismatch mellem forståelsespapirets stærke betoning af klimapolitikkens vigtighed, og så hvad der er gennemført de seneste år. Vi har set en række udspil fra regeringen, hvor det bestemt ikke er klimaet, der kommer i første række. Transportforliget er et eksempel, og det er det seneste finanslovsudspil også.”

Kent Damsgaard, der er direktør i brancheforeningen Forsikring & Pension, mener, at regeringen er blevet en inspirationskilde til andre landes grønne omstilling på grund af sit vækstbaserede klimafokus. Men klima er endnu ikke blevet integreret tilstrækkeligt i al politik. “Ambitionen er jo, at når regeringen fremlægger udspil, så har man både en økonomisk effekt, en væksteffekt, og hvad er så klimaeffekten? Og der er vi jo altså ikke nået til endnu,” mener han.

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, har samme opfattelse. “Man kan forundres over, hvor lang tid noget tager, når arbejde skal foregå på tværs af ministerier”, siger han

Også i erhvervslivet kniber det med at gennemføre den hypede grønne omstilling. Dagens Børsen beretter således, at manglende ressourcer og usikkerhed om gevinsten er de to barrierer, som holder flest SMV’er tilbage fra at kaste sig over den grønne omstilling, viser en ny undersøgelse. En Epinion-undersøgelser viser, at knap en ud af tre af de små og mellemstore virksomheder arbejder med grøn omstilling og cirkulær økonomi i “meget høj”, “høj” eller “nogen” grad. Og en anden undersøgelse af SMV-virksomhederne viser, at stik imod hvad medierne fortæller oplever virksomhederne ikke pres fra slutbrugerne i forhold til bæredygtighed. Kunderne vil ikke betale mere for et bæredygtigt produkt.

I Børsen kan man også læse, at danskerne er blevet elbilsentusiaster, og at salget er i eksponentiel udvikling – fra 2017 til 2020 er det 20-doblet. Men det bugnende salg er ved at køre fra antallet af ladestandere og efterlader danskere med udsultede batterier i lange køer for at tanke strøm på tværs af landet. ”Den grønne omstilling sker, og det er rigtig positivt for alle parter. Men at få bygget infrastrukturen op sker ikke hurtigt nok. De to ting kører ikke i samme takt, hører vi fra vores kunder”, siger koncerndirektør Niels Vrist Bertelsen i Nic. Christiansen Gruppen.

I Clever, der er landets førende udbyder af opladning og driver landets største offentlige ladenetværk, er den langsomme udrulning af infrastrukturen frustrerende. ”Når danskerne skifter til elbil, kræver beslutningen en ro i maven om, at ladning ikke bliver en udfordring”, forklarer Clevers administrerende direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Modstanderne af Danmarks forcerede, uigennemtænkte og planøkonomiske grønne omstilling kan være helt rolige. Det er kun på det retoriske plan i medierne, at den hypede grønne omstilling buldrer afsted, for virkeligheden tegner et helt andet billede.

André Rossmann