Sigtet for tyveri af 12 Københavnerbænke

Københavns Kommune oplevede over en længere periode at flere af kommunens bænke – de såkaldte ”Københavnerbænke” – var blevet fjernet fra gadebilledet.

I samarbejde med kommunen indledte Københavns Politis tyveriafsnit en efterforskning som d. 29. august 2017 førte til anholdelse af en gerningsmand. Gerningsmanden blev sigtet for 12 forhold af tyveri af Københavnerbænke.

Forsøgt solgt via internettet
De stjålne bænke var efter tyverierne sat til salg på internettet og solgt til private købere. Sagen afventer nu at skulle i retten.

Københavnerbænken blev designet tilbage i 1880’erne og har tre grønne brædder og det svungne stel som kendetegn. Der er omkring 3.000 eksemplarer af de karakteristiske bænke i København.

Ved evt. køb af en Københavnerbænk online skal man som forbruger være opmærksom på, om bænken er stjålet. Hvis en bænk bærer præg af graffiti eller anden slitage kan det tyde på, at den har stået på gaden – og dermed kan være stjålet med henblik på videresalg.

Kommunen mangler 65 bænke
Der er stjålet 65 bænke siden sommeren 2016. En Københavnerbænk koster Københavns Kommune ca. 8.000 kr. og hertil kommer udgifter til opsætning. Det er dermed en dyr affære hver gang en bænk forsvinder. Københavns Kommune arbejder derfor på at tyverisikre bænkene.

Del gerne artiklen på FacebookShare on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
     

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb