Spanien har halveret migrantstrømmen

Mens Grækenland på ny er ved at komme under migrantpres, har Spanien i den anden ende af Middelhavet haft held til på rekordtid at få situationen under kontrol, skriver Berlingske.

Mens godt 4.600 migranter i januar ankom til Spanien, var tallet i marts faldet til 995. Det markante fald skyldes ikke mindst samarbejdet med Marokko,, som er begyndt at afpatruljere sin ”search and rescue”-zone effektivt.

Det betyder, at migranter i havsnød nu i højere grad bliver sejlet tilbage, hvor de kom fra, og ikke – som tidligere, da den spanske kystvagt var så godt som alene om at operere i Gibraltarstrædet – til Spanien.

Aftalen med Marokko koster. EU har bevilget 140 mia. euro (godt 1 mia. kr.) til marokkanske investeringer i forbindelse med overvågningen samt yderligere 32  mio. euro (240 mio. kr.) til udrustningen af marokkanske grænsebetjente.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)