Steno Museet fejrer 50-året for månelandingen

Det handler om Månen, når Steno Museet slår dørene op for spændende aktiviteter i sommerferien. Træk i rumdragten og snup en selfie med de 12 måneastronauter og rejs ud under stjernerne i Planetariet.

Månen er det eneste sted uden for Jorden, hvor mennesket har efterladt et fodspor. I alt tolv astronauter har været på Månen, alle i perioden 1969-1972, ved hjælp af mindre computerkraft end en almindelig smartphone.

Steno Museet sætter Månen i fokus i sommerferien og fejrer, at det er 50-året for den første bemandede månelanding. Tag plads i mini-udstillingen “First Step”, se TV-billeder fra månelandingen flimre forbi på skærmen og læs spændende avisreportager fra dengang. I gæstebogen kan man læse erindringer fra danskere, som kan huske den første månelanding 21. juli 1969, eller selv dele sin historie. Det er også muligt at trække i rumdragten og tage en selfie med de 12 måneastronauter.

I sommerferien åbner Steno Museet også en ny astronomiudstilling; Astroteket. Her kan man blive klogere på, hvordan vi undersøger universet. Samtidig står “Den medicinske urtehave” i fuldt flor, og de tre nye permanente udstillinger “Det nysgerrige menneske”, “Videnskab er lidenskab” samt “Gentests og Tandbørster” er åbnet.

På Steno Museet i sommerferien kan man også:

  • Opleve Fuldmåneaften 16. juli kl. 20, som handler om den første månelanding
  • Downloade Steno Museets Useeum-app og få en anderledes museumsoplevelse
  • Gå på opdagelse med museums-quizzen for børn og barnlige sjæle
  • Rejse ud i solsystemet med Magic Planet i Astroteket
  • Opleve forestillingen:”Tag med på rejse ud i rummet. Første stop er Månen” i Planetariet. Alle dage (undt. mandag) kl. 12 og kl.14. Pris 30 kr.
  • Se udstillingerne “Kære krop, svære krop”, “Ægløsninger” og “Epidemier”
  • Slentre en tur i Universitetsparken
  • Gå shop-amok med Nerdchandise i museumsbutikken
LÆS OGSÅ:  Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum fejres på Københavns Rådhus lørdag den 10. september

Tid og sted

Sommerferie på Steno Museet om 50-året for månelandingen

Lørdag 29. juni-søndag 11. august 2019

Alle dage kl. 10-16 undt. mandag

Mandag lukket

Steno Museet
C.F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)