Sverige: Eksplosiv stigning i bombeangreb

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Foto: News Oresund

Antallet af bombeangreb og bombesprængninger på den anden side af Øresund er steget voldsomt. Danske politikere har indtil videre afvist grænsekontrol mod Sverige.

Antallet af bombeangreb i Sverige stiger i disse år. I 2019 er der fra januar til juli sprængt 120 bomber.

Det er en stigning på 45 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor tallet var 83. Det fortæller Dagens Nyheter.

Værst står det til i Sydsverige – som ligger tættest på Danmark – hvor der i årets første syv måneder var 44 bombesprænginger.

Udenforskaber?

Ifølge det svenske politi er antallet af bombesprægninger steget de seneste år i det før så trygge og velordnede land.

Ifølge Dagens Nyheter er der sket en fordobling af bombesprægninger fra 2013 til i 2018.

LÆS OGSÅ:  Sveriges selvpåførte kaos – Uppsalas skræmte piger; børn af IS-terrorister

“Vi har et øget problem med kriminalitet og udenforskaber (svensk eufemisme for indvandrerghetto, red.)”, fortæller Petra Stenkula, efterforskningsleder i Politiregion Syd, når hun skal forsøge at forklare årsagerne til stigningen i brugen af bomber.

Grænsekontrol

Tidligere i august blev den danske Skattestyrelse og en politistation i København ramt af kraftige bomber. Ingen kom alvorligt til skade, og der spekuleres i, om angriberne istedet for personskade har haft til mål at ramme den danske stat.

Flere personer med bopæl i Sverige er blevet anholdt i forbindelse med angrebet på Skattestyrelsen.

Danske politikere har indtil videre afvist at indføre regulær grænsekontrol mod Sverige. Efter bombeangrebet på Sverige åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) dog for en debat om, at grænsen mod Sverige skal styrkes.

LÆS OGSÅ:  RYSTENDE! Danmark i en terror-sandwich: Tyskland og Sverige advarer om mere vold og terror

En anden af Sveriges naboer, Norge, blev i januar ramt af et terrorangreb begået med kniv. Også dér kom gerningsmanden via Sverige.

NATO’s artikel 4

Den finske professor Paul Lillrank påpegede i 2017, at muslimsk indvandring risikerer at gøre Sverige til en større sikkerhedsmæssig trussel for sine skandinaviske naboer, end Rusland.

Såfremt destabilisering og yderligere uro fortsætter med at true sikkerheden i Norge og Danmark, kan en af konsekvenserne være en aktivering af NATO’s artikel 4. Artiklen giver medlemslande af forsvarsalliancen mulighed for at indkalde til samling for at drøfte militære indsatser for at sikre medlemslandenes sikkerhed.

Artikel 4 blev blandt andet aktiveret i 2012, da angreb fra det destabiliserede Syrien begyndte at ramme Tyrkiet.

Kommentarer