To alvorlige ulykker! En person druknet – eksplosion på båd i Lillebælt

Kort efter kl. 16 modtog Fyns Politi en anmeldelse om drukneulykke ved Slipshavn ved Nyborg. En mand var bjærget og hjerte/lungeredning påbegyndt.

Det viste sig, at der var tale om en 57-årig mand, der sammen med bekendte havde befundet sig på stranden ved Slipshavn. Kammeraterne havde fisket, mens den 57-årige besluttede sig for at svømme en tur. På et tidspunkt forsvandt han fra vandoverfalden og blev efterfølgende fundet af en forbipasserende sejler. Sejleren bjærgede den nu livløse mand og fik ham i land, hvor førstehjælp blev påbegyndt. Ambulance- og lægepersonale fortsatte redningsforsøget mens manden blev transporteret til OUH. Her opgav man endeligt genoplivningen kort efter kl. 1730. Der er tale om en 57-årig mand fra Polen.

Kl. 1735 meddelte alarmcentralen, at 2 mand var røget overbord fra en båd i Lillebælt mellem Den Nye og Den Gamle Lillebæltsbro. Begge var under bjærgning. Begge bjærgede blev bragt i land i Middelfart.

Her konstateredes det, at de 2 mænd på h.h.v. 48 og 50 år havde været ude og sejle i en ny-indkøbt rib-båd (fast bund – blød overdel) med påspændt bådmotor på 175 hk. På et tidpunkt opstod der øjensynligt en eksplosion i bunden af båden. Eksplosionen var så kraftig, at  bådens bund skiltes fra overdelen. Herved blev begge mænd kastet overbord. Begge mænd pådrog sig formentlig skader i benene og muligt også ryggen. Begge bar redningsvest. En nærliggende sejler sprang i vandet og fik trukket begge i land.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Biedermann og Brandstifterne på Det Kongelige Teater?

Det har endnu ikke været muligt at tale med de 2 mænd, der blev kørt til hospitalet. Politiet har bjærget båden for nærmere undersøgelse. Mistanken retter sig umiddelbart mod en utæthed omkring brændstoftanken, der ligger i bunden af båden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)