Træk stikket til Facebook & Co. og opdag en ny verden

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg f Klaus Juel Krøyer

Det igangværende valg i USA, har åbnet manges øjne for den, i dansk sammenhæng, helt utilstedelige brug af censur. Vi har været vant til, at meninger af enhver art kunne bringes til torvs, fordi de på den måde kunne imødegås af opponenterne. Men sådan er det ikke længere.

Facebook, Twitter og YouTube har vist deres grimme ansigter ved at tage hele verden som gidsler, i et monstrøst magtspil om den amerikanske præsidentpost. Gidsler fordi vi på den ene side har lagt hele vores sociale liv i hænderne på disse tech-giganter, mens vi på den anden side oplever, at vi ikke er velkomne med vores politiske holdninger eller ditto referencer.

Videoer af amerikanske postmedarbejdere, der på deres arbejdsplads i dagene op til valget blev undervist i destruering af Trumpstemmer samt tilbagedatering af for sent indleverede (ugyldige?) stemmesedler, forsvinder med lynets hast, efter de er publiceret! Alle udsagn om mulig valgsvindel får en advarselslabel på Twitter, mens de på Facebook og YouTube ”bare” bliver censureret bort!

Venstrefløjen bakker i en uskøn forening med gigantkapitalen op om den komplet udemokratiske adfærd, mens de kaster om sig med ”sølvpapirshatte” til alle, der interesserer sig for, at tingene går rigtigt og demokratisk for sig.

Det her er nemlig ikke et spørgsmål om for eller imod Trump, men for og imod transparens og retfærdighed! Nogen af os vil ikke være med længere. Mark Zuckerbergs og hans ligemænds magt er simpelthen blevet for stor. Og hvad kan man så gøre ved det?

LÆS OGSÅ:  Frygt

Punkt 1: Du forliger dig med at trække stikket til Facebook, Google og YouTube. Og det tager som regel lidt tid, før man har kortlagt, hvad der virkelig er på spil for én.

Punkt 2: Du sletter dine platforme (husk ikke blot at slette app’en, men gå hele vejen gennem mange menuer, for at deaktivere og i sidste ende terminere din konto)

.

Punkt 3: Du downloader MeWe, DuckDuckGo og Rumble, som er henholdsvi din nye sociale platform, søgemaskine og filmklipvisningskanal.

MeWe drives på helt andre vilkår end Facebook. Du bliver ikke udsat for annoncer og er dermed ikke et ”aktiv”, der kan handles med. Dit privatliv er dit eget og du kan ikke censureres, da platformen er 100% neutral.

DuckDuckGo er din nye søgemaskine. Særdeles brugervenlig og gemmer ikke oplysninger om dig som bruger. Dvs. du og dine informationer er ikke til salg.

Rumble er en filmklipskanal svarende til YouTube, men her bryster man sig af, at de ikke censurerer det, du lægger op.

Held og lykke med dit nye digitale liv, der vil koste dig mange bekendtskaber på den korte bane, men samtidig vil være et kraftfuldt signal fra dig som den principfaste bruger overfor tech-giganternes evige brug af dig som en handelsvare. Og ovenikøbet en handelsvare, hvis værdi og politiske magt bliver brugt mod dig selv i sidste ende. Held og lykke.

LÆS OGSÅ:  Afsløring: Facebook-medarbejdere indrømmer på skjult kamera politisk censur

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)