Udvises IKKE: Udlændinge dømt for organiseret narkohandel

Retten i Glostrup afsagde sent mandag dom i en sag mod to udenlandske statsborgere for at have besiddet og delvist videreoverdraget henholdsvis 5 og 6 kilo kokain.

Sagen har siden november 2017 været efterforsket af Særlig Efterforskning Øst, som i henholdsvis december 2017 og januar 2018 anholdte af de to nu dømte mænd.

Retten har i dommen lagt vægt på, at der var tale om organiseret kriminalitet begået af de to dømte sammen med flere andre personer. For så vidt angår straffens længde lagde retten vægt på, at de dømte har haft en underordnet rolle.

Anklagemyndigheden har under sagen bedt om, at begge tiltalte blev udvist af Danmark. Dette fulgte Retten i Glostrup for den ene dømte, som ikke havde nogen tilknytning til Danmark. Den anden mand, der var 17 år på gerningstidspunktet og er født og opvokset i Danmark, gav retten en advarsel om udvisning.

LÆS OGSÅ:  Advarsel fra politiet

”Straffens længde er et udtryk for, hvor alvorlig handel med kokain er, og selvom de to dømte mænd har spillet en mindre rolle, har de stadig fået betydelige straffe,” siger anklager Janne Holstein Pehrson.

Anklagemyndigheden vil nu se nærmere på rettens begrundelse og i samarbejde med Statsadvokaten i København overveje en anke af udvisningsspørgsmålet for den ene dømte.

De dømte blev varetægtsfængslet efter dom og udbad sig betænkningstid i forhold til anke af dommen.

Kommentarer