USA’s sorte bølge

Det er på tide med lidt realisme, når det gælder det amerikanske midtvejsvalg den 8. november.
I mange måneder har republikanske politikere og deres sympatisører i medierne med største selvfølgelighed spået en “rød” bølge (af en eller anden grund kalder man i USA republikanerne røde). Også en så indsigtsfuld kommentator som Asger Aamund bekræfter i dag, at han betragter bølgen som en given ting, der vil give republikanerne flertal i Kongressen.
Men vent! I øjeblikket er mandatfordelingen i Repræsentanternes Hus 211 republikanere mod 220 demokrater, og formanden for den republikanske nationalkomite, Ronna McDaniel, udtalte for nyligt, at hun regnede med, at hendes parti ville gå frem med 4 mandater – altså ikke nok til et flertal. Hvad Senatet angår, ser det endnu mere tvivlsomt ud.
Biden er stadig upopulær, men de daglige målinger fra Rasmussen viser, at han er ved at hale ind på sine modstandere. Og ser man på den amerikanske befolknings generelle holdning til de to partier, fører demokraterne ifølge flere målinger med et sted mellem 2 og 6 pct.point. Det behøver ikke at blive afgørende, for kongresmedlemmer vælges i de enkelte stater, men giver dog en form for strømpil.
Pokker forstå det, når man betænker demokraternes systematiske ødelæggelse af landet med økonomisk recession, løbsk inflation, fri adgang for narkokarteller og blomstrende kriminalitet. Men der skal åbenbart mere til, for at det gør indtryk på befolkningsflertallet.
Og skulle det komme til at knibe for demokraterne, kan de altid ty til valgsvindel. De globalistiske, såkaldte “black money”-grupper er allerede i gang.
Hvis en civilisation har besluttet at gå under, kan ingen djævel forhindre det.