Vores civilisation er ved at kollapse

Ben Shapiro er en af de mest kendte kommentatorer og forfattere med skarpe borgerlige synspunkter, skriver Berlingskes Bent Blüdnikow i sin anmeldelse af Shapiros bestseller “The Right Side of History”.

Ben Shapiros hovedbudskab er, at vestlig civilisation, der er resultatet af flere årtusinders udvikling og bygger på både jødisk tro og klassisk græsk kultur og viden, er ved at kollapse.

Miseren er, mener Shapiro, at vores moderne civilisation har skåret den religiøse del af fundamentet væk. Det har skabt et samfund, hvor mennesker føler sig rodløse og reagerer med at klynge sig til ny radikalisme, som f.eks. den identitetspolitik, der lige nu plager USA (og Danmark – red.).

Vi er i en proces, hvor vi har forladt jødisk-kristne værdier og græsk naturlov og i stedet for foretrækker moralsk subjektivitet og følelsernes hersken. Vi ser vores civilisation kollapse og forvandles til en gammel form for tribalisme, individualistisk hedonisme og moralsk subjektivisme.

Venstrefløjens fantasier om en ny humanitet tiltrækker os. Vi drømmer om at realisere den slags fantasier, men vores eneste alternativ er at vende tilbage til de jødisk-kristne værdier og den græske fornuft, der lå bag Amerikas skabelse“, siger Shapiro.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)