At give Taliban international legitimitet ville være en katastrofal fejltagelse

Af Con Coughlin. Udgivet på Gatestone.

Naive forsøg hos en række førende vestmagter på at skabe forbindelser til det nydannede Taliban-regime i Kabul bliver undergravet af det nye islamistiske regimes kompromisløse indstilling. Billedet: Bevæbnede Taliban-folk arrangerer en pro-Taliban demonstration ved burkaklædte kvinder, beregnet på at forbedre regimets image i de udenlandske medier, i Kabul den 11. september 2021. (Foto ved Aamir Qureshi/AFP via Getty Images)

Naive forsøg hos en række førende vestmagter på at skabe forbindelser til det nydannede Taliban-regime i Kabul bliver undergravet af det nye islamistiske regimes kompromisløse indstilling.

Efter Talibans dramatiske overtagelse af kontrollen med Afghanistan i sidste måned har en række fremtrædende vestlige ledere antydet vilje til at arbejde sammen med det nye afghanske regime som følge af nogle Taliban-lederes hævdelse af, at disse ønsker at skabe en mere moderat form for regering end det tidligere Taliban-regime, som terroriserede landet i slutningen af 1990’erne.

I kølvandet på den islamistiske bevægelses overtagelse af landet havde Taliban-ledere travlt med at understrege deres planer om at udvikle en mere moderat tilgang. Under deres første pressekonference efter deres overtagelse af kontrollen med landet lovede bevægelsens ledere at beskytte kvinders rettigheder, garantere mediefrihed, og tilbød en landsomfattende amnesti for regeringsansatte og militærpersonel i den tidligere præsident Ashraf Ghanis regering, som kollapsede i de uroligheder, der fulgte efter USA’s præsident Joe Bidens beslutning om at afslutte den amerikanske militære støtte.

Zabihullah Mujahid, den væbnede gruppes talsmand, sagde også, at Taliban ønskede sig fredelige forbindelser med andre lande, og at ingen gruppe vil få lov til at benytte afghansk territorium til angreb på noget andet land.

“Jeg vil gerne at forsikre det internationale samfund, herunder USA, om, at ingen vil lide skade,” sagde Mujahid. “Vi ønsker hverken indre eller ydre fjender.”

Taliban-ledernes mere moderat anlagte tone har fået en række fremtrædende vestlige ledere til at antyde deres villighed til at arbejde sammen med det nydannede Islamiske Emirat Afghanistan, hvilket har skabt frygt for, at Taliban hurtigt vil nå deres mål om at opnå international accept fra verdens stormagter.

LÆS OGSÅ:  Evaluering af evakueringsindsats i Afghanistan

Mens præsident Biden har været ambivalent i spørgsmålet om anerkendelse af det nye islamistiske styre, idet han har sagt, at det er op til Taliban at beslutte, om de ønsker international anerkendelse, så har nogle af Washingtons vigtigste allierede udvist en større begejstring for at skabe forbindelser til det nye regime i Kabul.

Sidst Taliban kontrollerede Afghanistan, begyndende i 1990’erne, blev de militante kun anerkendt af tre lande: Pakistan, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

I dag er bevægelsens udsigt til at opnå en bredere international anerkendelse betydeligt forbedret, efter at en række fremtrædende europæiske politikere har antydet deres villighed til at arbejde sammen med det nye regime.

Under en nyhedsbriefing i kølvandet på Talibans overtagelse af Afghanistan sagde Josep Borrell, EU’s topdiplomat, at Unionen var parat til seriøst at overveje en etablering af forbindelser til det Islamiske Emirat. “Taliban har vundet krigen, så vi bliver nødt til at tale med dem,” sagde han. “Det er ikke et spørgsmål om officiel anerkendelse. Det er et spørgsmål om at omgås (dem).”

EU’s tilsyneladende begejstring for at skabe forbindelser til Taliban genlød i Tyskland, hvor Armin Laschet, kandidat fra Angela Merkels CDU som håber at efterfølge hende som kansler, bemærkede, at “kunsten i god udenrigspolitik” er at finde løsninger med stater, hvis mål og idealer andre samfund forkaster.

Frankrig og Storbritannien har derimod været mere ambivalente med hensyn til at skabe forbindelser til Taliban, idet en talsmand for det franske udenrigsministerium sagde, at spørgsmålet om anerkendelse af Taliban “ikke i øjeblikket er relevant for Frankrig,” mens den britiske premierminister Boris Johnson har advaret om, at “det ville være en fejltagelse af et hvilket som helst land at anerkende et nyt regime i Kabul forhastet eller bilateralt.”

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Man tror, det er løgn! Taleban-terrorister amok i radiobilerne

Ikke desto mindre betyder det nære samarbejde, som fandt sted mellem Taliban og vestlige styrker i Kabuls lufthavn under den nylige evakuering af udlændinge, at en række ledende europæiske politikere stadig har den opfattelse, at det inden længe måske vil være muligt at give det nye regime en officiel anerkendelse.

Europæiske planer om at skabe tættere bånd til Kabul bliver dog alvorligt undergravet af det nye Taliban-regimes optræden, som frem for at leve op til sit løfte om at ændre adfærd synes at vende tilbage til sin gamle kompromisløse tilgang.

Efter at have udnævnt en række fremtrædende militante til ledende stillinger i den nye Taliban-administration er Taliban nu blevet beskyldt for at sende dødspatruljer ud for at fange og dræbe tidligere medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker.

Nylige rapporter hævder, at mindst fire afghanske eliteagenter inden for kontraterrorisme er blevet jagtet, fanget og dræbt af Taliban i de seneste tre uger, i et enkelt tilfælde ydermere ved at flå alle ofrets fingernegle af, før de skød ham.

Ofrene menes at have været medlemmer af Enhed 011 og 041, britisk og amerikansk trænede enheder, som havde til opgave at finde og forhøre Taliban, og som tidligere havde deres base i det afghanske efterretningsvæsen National Directorate for Security (NDS)’s hovedkvarter i Kabul.

Talibans skånselsløse fremfærd i jagten på deres tidligere fjender har fået tidligere rådgiver i amerikansk sikkerhed, HR McMaster, til at advare mod, at vestlige lande skaber diplomatiske relationer til det nye regime.

LÆS OGSÅ:  Familiefar i Afghanistan: ’Mission Øst har reddet vores børn’

I en artikel i London Sunday Times kom McMaster med en stærk advarsel til vestlige ledere om ikke at lade sig forføre af Talibans påstande om, at de er en mere moderat bevægelse end deres forgængere.

“Vi skal holde op med at foregive, at Taliban har forandret sig,” advarede McMaster . “Vores selvbedrag har fået mange til at tilslutte sig en orwellsk moralsk kovending, hvor de anser jihadistiske terrorister for en partner.”

“Vi ved, hvem de er, hvordan de bliver rekrutteret og hvorfor de er farlige. Taliban er fast besluttet på at påtvinge den afghanske befolkning en brutal form for sharia og er, sammenflettet med terrorister, indstillet på at fortsætte deres jihad imod alle, der ikke retter sig efter deres perverterede fortolkning af islam.”

At dømme efter Talibans tiltagende kompromisløse fremfærd siden de tog magten i sidste måned, er der ingen tegn på, at de islamistiske militante er parate til at anlægge en mere forsonlig tilgang til at regere den afghanske befolkning, en indstilling som bør tages i betragtning, før de europæiske ledere begår den katastrofale fejltagelse at give Afghanistans nye islamistiske regime international legitimitet.

Con Coughlin er Telegraph‘s Defence and Foreign Affairs Editor og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.