De unge skal finansiere forfejlet klimapolitik

Venstre lægger op til at skære mærkbart i dagpengesatsen for nyuddannede, den såkaldte dimittendsats, oplyser medierne.

I dag er den månedlige dimittendsats på 15.844 kr. for en forsøger og 13.815 kr. for en ikke-forsørger. Det ønsker Venstre at sætte ned, så satsen i stedet bliver 11.600 kr. for en forsørger og 9.555 kr. for en ikke-forsørger.

Reduktionen vil ifølge beregninger fra tænketanken Cepos generere besparelser på 1,7 mia. kr. om året. Disse besparelser vil Venstre bruge på den grønne omstilling.

I stedet for at indføre en ensartet klimaafgift, som følger princippet om, at ”forureneren betaler”, og som helt klart er den samfundsmæssigt mest effektive og billigste løsning, har S-regeringen valgt at nå 70 pct.-målsætningen gennem en planøkonomisk løsning med et enormt puslespil af forbud, påbud, tilskud, subsidier, puljer, symbolske tiltag og mere regulering.

Den markedsøkonomiske vej har S-regeringen fravalgt, da den ville betyde et regulært blodbad i flere brancher med store sociale og økonomiske konsekvenser til følge. Men også den blå blok ville vælge den planøkonomiske vej, hvis den havde regeringsmagten. Der er nemlig ingen – hverken den røde eller blå blok – der har lyst til at se de gule veste i Danmark.

De besparelser, som Venstres forslag vil udløse, vil ikke gavne klimaet, men bliver brugt som skjulte erhvervssubsidier til virksomhederne i den grønne branche.

Undersøgelser viser, at erhvervssubsidierne stik imod udbredt opfattelse ikke skaber grøn innovation, fordi det er meget sikrere for virksomhederne at blive ved med at satse på stærkt subsidierede eksisterende produkter såsom vindmøller, solpaneler, biomasse mv. i stedet for at udvikle nye, reelle alternativer til fossile brændsler.

Mens Venstre vil skære i dagpengesatsen for nyuddannede og gøre deres livssituation dårligere i klimaets navn, betyder partiets forslag reelt, at besparelserne bliver overført til formål, som i praksis vil fordyre og svække klimapolitikken.

Læs i øvrigt mere her og her.

André Rossmann