Facebook kæmper fortsat for blasfemilove

Hændelser i den senere tid illustrerer hvordan Facebook – der tidligere har kæmpet for blasfemilove – fortsætter sin “sharia censur” hvad angår indhold, de tilsyneladende bedømmer til at være i modsætning til deres “fællesskabsregler“.

Af Judith Bergman –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Wall Street Journal udgav den 8. januar en artikel, hvori det bemærkes, at ledelsen i Facebook – og Twitter – fjernede aktivisten Laura Loomer fra deres platforme efter at have modtaget klager fra den administrerende direktør for Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling ved San Francisco-bugten: Zahra Billoo. Hvad Facebook ikke fortæller, er, at CAIR var medsammensvorneved den største terrorfinansierede sag i amerikansk historie. CAIR er desuden blevet betegnet som en terrororganisation af De Forenede Arabiske Emirater.

Det bør dog ikke komme som en overraskelse, at ledelsen i CAIR kan opnå en sådan magt over de sociale medier. Sam Westrop fra Islamist Watch skriver:

“Silicon Valley Community Foundation (SVCF) har siden 2008 uddelt 330.524 dollar til to islamistiske organisationer: Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) og Islamic Relief…. SVCF er USA’s største almennyttige stiftelse, med en formue på mere end otte millioner dollar. Stiftelsens samarbejdspartnere inkluderer nogle af landets største tech-virksomheder – dens største donation var 1,5 milliarder dollar fra Facebooks stifter Mark Zuckerberg”.

Silicon Valley ser med andre ord ud til at være vant til at støtte islamister økonomisk.

Billoo selv har ifølge Jihad Watch “i Tweets, der fortsat er offentligt tilgængelige… udtrykt sin opbakning til et islamisk kalifat og sharia lov. Hun hævder endvidere i flere tweets, at Islamisk Stat befinder sig på samme moralske niveau som amerikanske og israelske soldater, og tilføjer, at ‘vores tropper er involveret i terrorisme'”.

I januar fjernede Facebook desuden annoncer på facebooksiden ‘Political Gamers UK’ for en underskriftindsamling fra “Britain First” imod restaurering og udvidelse af en moské i Storbritannien. “Britain First” meddeler, at de vil sagsøge den sociale mediegigant for “politisk diskrimination”.

De seneste to tilfælde af censur fra Facebook er langt fra enestående. Her er nogle af de offentliggjorte tilfælde af censur fra Facebook i 2018:

  • Nyhedssiden Voice of Europe rapporterede, at den gentagne gange var blevet censureret og sat i bero for at lægge artikler ud, der havde et indhold, der afspejlede central- og østeuropæiske politikeres kritiske holdning til migration. Et eksempel er en boganmeldelse af den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Klaus’ bog Europe All Inclusive, hvori han skriver: “Tilstrømningen af migranter er sammenlignelig med barbarernes invationer af Europa”. Voice of Europe erklærer: “Vi har nu besluttet, at vi ikke længere vil lægge alle vores nyhedsartikler på Facebook, eftersom vi ikke ønsker at miste vores side.”
  • Den tyske katolske historiker og forfatter Michael Hesemann har fået sine kommentarer slettet, fordi de ikke skulle have levet op til Facebooks “fællesskabsregler”. Hesemann havde skrevet: “Islam har altid kun spillet én rolle i det kristne Vestens 1700-årige historie: rollen som damoklessværdet, der hænger over os; barbariets trussel, som man har skullet stå sammen for at bekæmpe. I den henseende er islam ikke en del af Tysklands historie…”
  • Frontpage Magazines redaktør Jamie Glazov blev udelukket fra Facebook i 30 dage for at have lagt skærmbilleder ud af en muslims trussel mod ham. Ved en anden lejlighed udelukkede Facebook ham i 30 dage for at skrive en artikel på 17-årsdagen for angrebet den 11. september om, hvordan vi bedst undgår lignende angreb i fremtiden: “Ni skridt til en effektiv imødegåelse af jihad“. (For nylig har en anden social mediegigant, Twitter, advaret Glazov om, at hans nye bog Jihadist Psychopath: How He Is Charming, Seducing, and Devouring Us (Den jihadistiske psykopat: Hvordan han er charmerende, forførende og fortærer os) overtræder Pakistans straffelov, ifølge hvilken Glazov tilsyneladende “vanhelliger den hellige Koran”. Twitter er endnu ikke skredet til handling på den baggrund, men det viser, i hvor høj grad sociale medier er villige til at tage sharialove i betragtning.)
  • Facebook lukkede den australske imam Mohammad Tawhidis facebookside “efter at han havde haft et opslag, hvori han havde hånet terrorgruppen Hamas og talt i sarkastiske vendinger om ‘fredelige palæstinensiske protester'”.
  • Facebook har udelukket hele den europæiske del af den indvandringskritiske ungdomsbevægelse Generation Identitær permanent fra Facebook. De slettede bevægelsens sider med den begrundelse, at de havde et “ekstremistisk indhold”.
  • Facebook har censureret et opslag, der var kritisk over for islams behandling af homoseksuelle, med den begrundelse, af det var “hadefuld tale”. De udelukkede redaktøren bag opslaget, Politicalite, i 30 dage.
  • Facebook blokerer jævnligt opslag fra historiker og forfatter Robert Spencers internetside Jihad Watch. Det skete for eksempel i september og i december.
LÆS OGSÅ:  VIDEO: SÅDAN! Mor frifundet for at dele billede af blotter på Facebook

Dette er kun et ganske lille udsnit af offentliggjorte hændelser, der rammer mange offentligt kendte facebookbrugere. Mindre kendte brugere på de sociale medier bliver hele tiden censureret og udelukket. I Tyskland har jurist, journalist og censurmodstander Joachim Nikolaus Steinhöfel for eksempel en internetside, der dokumenterer Facebooks censur alene i Tyskland. Der ser ud til at være enorme mængder, at dokumentere – ifølge Facebooks egne statistikker har de siden juni 2017 i gennemsnit fjernet 288.000 opslag om måneden.

Det burde ikke komme som nogen overraskelse – Facebook har for eksempel underskrevet Europas-Kommissionens adfærdskodeks mod ulovlig hadefuld tale på internettet, der forpligter de sociale mediegiganter til inden for 24 timer at gennemse og fjerne “ulovlig hadefuld tale”. Facebooks vicepræsident for publiceringspolitik Richard Allan skrev i 2017:

“Vores nuværende definition af hadefuld tale er alt, hvad der direkte angriber folk baseret på, hvad der vides om deres ‘beskyttede karakteristika’ – race, etnicitet, national oprindelse, religiøsitet, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller alvorlige handikap eller sygdomme.

“Der findes ikke et generelt accepteret svar på, hvornår noget krydser linien…

“Det er somme tider indlysende, at noget er hadefuld tale og bør fjernes – fordi det har en direkte tilskyndelse til vold mod beskyttede karakteristika eller nedgør eller dehumaniserer folk. Hvis vi identificerer troværdige trusler om nært forestående vold mod nogen, herunder trusler baseret på en beskyttet karakteristik, så overdrager vi det til det lokale retsvæsen.”

LÆS OGSÅ:  Dilemmaernes tid

Facebook ser dog ud til at være “kreativt” selektive i forhold til, hvordan de vælger at følge deres egne regler. De fjerner for eksempel “indhold, der forherliger vold eller hvor man fryder sig over andres lidelse eller ydmygelse.” I Sverige lagde Ahmad Qadan dog statusopdateringer ud på sin offentlige facebookprofil, hvor han bad om donationer til Islamisk Stat. Opdateringerne forblev på nettet i to år. Facebook fjernede først opslagene, da den svenske efterretningstjeneste (Säpo) kontaktede dem. I november 2017 blev Ahmad idømt seks måneders fængsel efter at være blevet fundet skyldig i at bruge Facebook til at indsamle penge til våbenindkøb til Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra terrorgrupper og for i opslag at have opfordret til “alvorlige voldelige handlinger, der hovedsageligt eller i høj grad var rettet mod civile, med det formål at skabe terror blandt befolkningen.”

Facebook havde denne reaktion: “Vi begår somme tider fejltagelser. Når det sker, retter vi fejlene, så snart vi bliver gjort opmærksomme på dem.”

I september afslørede canadiske ledere, at en terrorleder i Toronto, Zakaria Amara, der afsoner en livstidsdom for planlægningen af Al Qaeda-inspirerede lastbilbombninger midt i Toronto, ikke desto mindre havde en Facebookside, på hvilken han lagde billeder fra fængslet og betragtninger om, hvad der gjorde ham til en terrorist. Først da canadiske medier kontaktede Facebook og spurgte til kontoen, slettede Facebook Amaras konto “for brud på vores fællesskabsregler”.

I et fransk fængsel blev en indsat, der er identificeret som Amir, i november anklaget for at offentliggøre propaganda for Islamisk Stat fra sin fængselscelle ved hjælp af en indsmuglet telefon. Facebook havde åbenbart ikke bemærket noget.

I Tyskland blev et parlamentsmedlem fra Alternative für Deutschland (AfD), Frank Magnitz, for nylig alvorligt såret ved et voldeligt angreb, som hans parti betegnede som et “mordforsøg”. Den tyske “Antifa” gruppe Antifa Kampfsausbildung skrev i et opslag “tak” som reaktion på angrebet. Facebook mente, at gruppens støtte til vold mod et medlem af parlamentet var helt i overensstemmelse med deres “regler”.

Facebooks selektivitet skyldes måske de loyalitsforhold, som de allerede har vist åbent. Facebooks vicepræsident for publiceringspolitik Joel Kaplan skulle i juli 2017 have lovet Pakistans indenrigsminister Chaudhry Nisar Ali Khan, at Facebook ville “fjerne falske konti og eksplicit, hadefuldt og provokerende materiale, der tilskynder til vold og terror”.

“Talsmanden sagde, at Nisar havde fortalt vicepræsidenten, at hele den muslimske ummah var meget foruroliget og havde alvorlige bekymringer over misbrugen af sociale medieplatforme til at udbrede blasfemisk indhold… Nisar sagde, at Pakistan påskynder Facebook-ledelsens forståelse og at samarbejdet er blevet udvidet til at omfatte disse emner.”

Facebooks topchef Mark Zuckerberg virker nu til mere end nogensinde før at være opsat på censur. Han beskrev i et nyligt notat, der var formuleret med kedelig, bureaukratisk uklarhed, sin plan om at modarbejde “indhold i gråzonen” – et begreb, der virker så meningsløst, at det kan omfatte alt, hvad Zuckerberg og Facebook nogen sinde måtte ønske at censurere. Zuckerberg definerer det på denne måde:

LÆS OGSÅ:  EU: Mere censur for at "beskytte" dig

“En af de største udfordringer, som sociale netværk står over for, er, at uden regulering vil folk engagere sig uforholdsmæssigt meget i sensationelt og provokerende indhold… Det vil på en større skala kunne underminere kvaliteten af den offentlige debat og føre til en polarisering. Det vil i vores tilfælde også kunne forringe kvaliteten af vores tjenester.

“Vores forskning tyder på, at uanset hvordan vi lægger snittet for, hvad der er tilladt, vil folk engagere sig mere end gennemsnitligt, når en del af indholdet nærmer sig den linie…

“Det er et grundlæggende problematisk incitament, som vi kan imødegå ved at sanktionere indhold, der befinder sig i en gråzone, så det giver færre delinger og mindre engagement. Ved at få kurven for delinger til at se ud som på grafen nedenfor, hvor delingerne bliver færre i takt med, at indholdet bliver mere sensationelt, bliver folk demotiverede fra at skabe provokerende indhold, der går så tæt på grænsen som muligt.

“Vores forskning har vist, at det naturlige mønster, hvor indhold i gråzonen giver mere engagement, ikke kun gælder ved nyhedsstof, men i næsten alle indholdskategorier. For eksempel fik billeder, der er tæt på grænsen for nøgenhed, med eksempelvis nedringet tøj eller seksuelt udfordrende stillinger, gennemsnitligt mere engagement, inden vi ændrede kurven for delinger for at demotivere folk fra dette. Det samme gælder opslag, der ikke falder inden for vores definition af hadefuld tale men som alligevel er krænkende.

“Mønstret kan også gælde for de grupper, som folk tilslutter sig, og for de sider, som de følger. Dette er særligt vigtigt at forholde sig til, for mens sociale netværk generelt præsenterer folk for mere forskelligartede synspunkter, og grupper generelt opmuntrer til inkludering og accept, så kan splittende grupper og sider stadig opildne til polarisering. For at håndtere det skal vi foretage disse ændringer i omfanget af delinger, ikke kun af hensyn til rangeringen, men til alle vores anbefalingssystemer for ting, som du kan tilslutte dig.”

Det er mærkværdigt, at Zuckerberg præsenterer sin idé om at demotivere “indhold i gråzonen” som noget nyt, når det har været praksis hos Facebook i årevis. For eksempel beskriver Robert Spencer, der står bag siden Jihad Watch, at i november 2017 “faldt trafikken til Jihad Watch pludselig med 90%, og den er aldrig kommet tilbage”.

Facebook kæmper tydeligvis stadig for blasfemilove.

Judith Bergman er klummeskribent, jurist og politisk analytiker, og hun er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb