”Fat cats” gør nar af iværksætterne

I det planøkonomiske Danmark mener man, at det et statens opgave at udklække iværksættere. I stedet for at gøre det attraktivt for private investorer at investere i risikofyldte danske opstartsvirksomheder (dvs. sænke kapitalskatterne), opretter politikerne skattefinansierede statsfonde med offentligt ansatte ”venturekapitalister”. De er velfærdsstatens lønmodtagere, som aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter, men som lever fedt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer, fonde (som f.eks. Fonden for Entreprenørskab), væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser. Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital, er de mange offentlige ordninger spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange tusinder af offentlige sagsbehandlere, støttepædagoger – og nu også ph.d.’er.

Da danske piger mister lysten til at blive iværksættere, når de når 15-16-års alderen, har Fonden for Entreprenørskab ifølge Børsen besluttet at gennemføre et treårigt forskningsprojekt for at finde ud af, hvorfor. Fondens projekt støttes af Tietgenfonden, Dansk Industri og Dansk Erhverv, og skal ledes af Nanna-Katrine Gram Lange, der til december begynder sit ph.d.-studie på Københavns Universitet.

Inden vi fortsætter, en kort afstikker.

Forskere fra Københavns Universitet ville undersøge, om et såkaldt homøopatisk middel kan forhindre, at kvinder bliver ramt af blærebetændelse igen og igen. De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer (VMK) har imidlertid i juni 2023 trukket stikket på forskningsforsøget. Der er flere grunde til, at projektet ikke gik igennem. Bl.a. opfyldte det ikke kravet om at ”bringe ny viden”. Derudover mente komiteerne, at forskerne først burde have lavet et mindre forsøg for at undersøge, om det kunne frembringe noget af betydning. Og sidst men ikke mindst blev det påpeget, at den person, der skulle stå i spidsen for forsøget, en nyansat ph.d.-studerende, simpelthen ikke havde nok erfaring til at lede projektet.

Jan Lindebjerg, der er overlæge ved Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, har i den forbindelse udtalt, at homøopati er videnskabeligt gennemtestet, og at man ikke ville få noget ud af forsøget. ”Yderligere forskning i homøopati kan sammenlignes med forskning i tandfeers adfærd. Man kan for eksempel undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for børn af velstående forældre. Og man vil kunne producere videnskabelige svar. Men det siger intet om tandfeer, for de findes ikke”, udtalte Jan Lindebjerg.

Og så tilbage til Nanna-Katrine Gram Langes forskningsprojekt. Hun udtaler til Børsen, at det, at piger mister interessen for iværksætteriet i alderen 15-16 år, er ”et underbelyst forskningsfelt, så hendes projekt er med til at bygge ny viden”. ”Nu har vi en unik mulighed for at se på, hvorfor gabet mellem drenge og piger opstår i en tidlig alder, og hvorfor det bliver så stort, som vi ser, når de er voksne”, siger den kommende ph.d.’er.

Sandheden er, at emnerne som manglende lighed og ligestilling mellem piger og drenge/mænd og kvinder er grundigt gennemtestet og debatteret i flere danske medier. Bl.a. her på 24NYT (læs her og her). Og for at citere Jan Lindberg, kan yderligere forskning i dette emne sammenlignes med forskning i tandfeers adfærd. Nanna-Katrine Gram Lange & Co. kan f.eks. undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for piger eller drenge, og hvilken indflydelse det har på deres lyst til at blive iværksættere. Og de vil sagtens producere videnskabelige svar. Men det vil sige intet om tandfeer, for de findes ikke.

Hvorom alting er: Det er mere end tvivlsomt, om Nanna-Katrine Gram Langes ”forskningsprojekt” vil ”bringe ny viden”. Det er jo velkendt og veldokumenteret, at fra de danske drenge er små, forventer man, at de har ambitioner, og at de vil til tops. En ”rigtig mand” vil være leder, økonom, ingeniør, fodboldstjerne eller jægerpilot. Drengene drømmer om at bygge robotter, huse, broer og tog samt spille computerspil. Pigerne drømmer om at redde og passe mennesker, designe, male og arbejde med dyr. Den ubevidste kønsbias, der er kodet i danske kvinder og mænd, bygges op i dem fra de er helt små. Man skal lige så godt erkende, at de dybe kulturelle og kønsmæssige forskelle mellem danske piger og drenge er så store, at de vil være svære eller umulige at ændre over tid.

André Rossmann