Mens danskernes opmærksomhed retter sig mod krigen i Ukraine og konflikten mellem palæstinenserne og Israel, er SVM-regeringen reform-amok forsvundet ud af rampelyset. Hvilket naturligvis er rigtig belejligt for regeringen.
Der er i Danmark bred enighed om, at velfærdssamfundet er i langsomt forfald, tilbagegang og opløsning på alle vitale samfundsområder. Men selv om SVM-regeringen markedsfører sig selv som en regering, der vil gå reform-amok og omkalfatre det danske samfund, har den til dato kun justeret på de sædvanlige knapper for at bevare grundstrukturerne i den sklerotiske velfærdsstat intakte.
Statsminister Mette Frederiksen har efter SVM-regeringens dannelse understreget, at der ikke bliver rokket ved det eksisterende system af forlig og aftaler. Det betyder, at alle forligsdeltagere har vetoret over for alle forslag til ændringer af de eksisterende aftaler. Resultatet er derefter: ingen fornyelse, kun mere af det velkendte. Facit er, at næsten ingenting på de vitale samfundsområder fungerer optimalt.
De bebudede reformer af det danske samfund, som SVM-regeringen hævder at ville gennemføre, er blevet godt og grundigt begravet i udvalg, ekspertgrupper og kommissioner. Disse sammensættes som bekendt med den rette dosering af embedsmænd, professorer og fagforeningsfolk, der tilsammen danner et effektivt værn mod væsentlige forandringer.
Ser man på dansk økonomi, er samtlige nøgletal på overfladen flotte, men landet er i vækstkrise med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. Den seneste regeringsprognose lyder på en gennemsnitlig vækst i den danske økonomi på sølle 1 pct. om året frem mod 2030.
Regeringen skulle nedlægge jobcentrene og spare 3 mia. kr. Det er ikke sket. Den såkaldte aktive beskæftigelsesindsats er ellers et bureaukratisk monster reguleret af 29.000 siders lovgivning. Hele den mislykkede jobcenterindsats koster 13 mia. kr. om året, hvoraf mere end 5 mia. kr. alene er årlige administrationsomkostninger.
Børsen kunne mandag afsløre detaljerne i SVM-regeringens længe ventede personskatteudspil, som ligner en stor spildt mulighed. Selvom skattelettelser på arbejde er et fornuftigt fremskridt, skæmmes de af den helt meningsløse toptopskat. Udspillet betyder, at arbejdsudbuddet øges med godt 5000 personer. Det er langt under halvdelen af ambitionsniveauet for de “rigtige” personskattereformer, der er gennemført over de seneste 20 år.
Den bebudede kamp mod administrativt bøvl er en gammel traver. Regelforenkling og afbureaukratisering af den offentlige sektor har været på dagsordenen for skiftende regeringer siden begyndelsen af 1980’erne. Men trods løfter om mindre bureaukrati er statsstyringen af velfærdssamfundet øget markant. Rapporter fra OECD viser, at Danmark ligger i den tunge ende, når det gælder bøvl og byrder i nye love, regler og bestemmelser. Ifølge Cepos er den samlede regelmængde i gældende love og bekendtgørelser steget med 187 pct. fra 1989 til 2018.
Folkeskolen er i krise, hvorfor de velstående danskere i stigende grad sender deres børn til privatskoler. De ønsker ikke, at deres børn skal være en del af velfærdsstatens socialpolitiske eksperiment. Folkeskolereformen fra 2013 virkede ikke, fordi dens implementering blev effektivt forhindret. I stedet sættes nu et “kvalitetsprogram” med 35 initiativer, de facto vetoret til lærernes fagforening samt styringsmæssig decentralisering. Altså mere eller mindre en tilbagevenden til tilstanden før folkeskolereformen.
Det almene gymnasium har udviklet sig til en fortsættelse af folkeskolen og en 3-årig opbevaringsanstalt for dem, der ikke ved, hvad de skal i gang med. Adgangskravene er lave, og stort set alle kan komme ind, uanset om de er egnet til at studere eller ej. ”De af os, der arbejder på universiteterne, oplever at de unge kan historisk lidt når de kommer ud af gymnasiet, og at de krav der stilles til dem, er næsten latterligt lave. Og lad det ligge, at pensum i fag som matematik, fysik og tysk er beskåret voldsomt – i fysiks tilfælde med omkring en tredjedel – i forhold til da vi gik på gymnasiet”, skrev Christian Bjørnskov på punditokraterne.dk.
Og på de danske masseuniversiteter er uddannelseskvaliteten lav, fordi fokus er på at få så mange halvstuderede røvere som muligt igennem systemet ved at sænke uddannelsesniveauet og beståelseskravene. SVM-regeringen markedsfører en forkortelse af universitetsuddannelser som et tiltag, der kan resultere i et øget udbud af arbejdskraft. Den afviser blankt eksperternes evidens for, at dette tiltag vil gøre Danmark fattigere og danske virksomheder mindre produktive.
Sundhedsvæsenet er i knæ. Eksperterne taler åbent om et sundhedsvæsen, som befinder sig på ”sammenbruddets rand”. De akutte problemer med ventelister, aflyste operationer, unødvendigt amputerede lemmer, personalemangel og opråb fra sygehuspersonale om stærkt kritisable forhold fylder mediebilledet hver uge. Regeringen har skudt problemet til hjørne ved at parkere det i den såkaldte strukturkommission, der skal se på indretningen af fremtidens sundhedsvæsen, og som skal afrapportere i 2024.
Ældreplejens frisættelse befinder sig på debatstadiet. Den danske velfærdsstat tvinger fortsat de ældre til et liv under umenneskelige og uværdige forhold.
Danmark står over for en decideret velfærdskrise. I det lange løb har landet nemlig ikke råd til den universelle velfærdsmodel og ”one size fits all”-velfærd. Privatisering af velfærdsstaten er imidlertid ”no go” i Danmark. Alle danskere – både de røde og blå – er forelsket i velfærdsstaten og bundet ind i det socialdemokratiske dogme om, at produktionen af offentlige velfærdsydelser bedst og sikrest foregår inden for det offentlige monopol.
Det historisk store forsvarsforlig mangler stadig konkret udmøntning. Det skulle gennemføres hurtigt, men nu er det i ”kravletempo”. Ellemanns afgang har haft den konsekvens, at det første møde om det kommende delforlig om rekruttering og fastholdelse er blevet aflyst. Rammeforliget om Forsvaret blev ellers vedtaget før sommerferien og betyder 143 nye milliarder til området over de næste ti år. Selve udmøntningen af pengene er udsat til en række delforlig om alt fra værnepligt til materiel, som endnu ikke er påbegyndt.
Hvorom alting er: Af frygt for at træffe svære beslutninger har SVM-regeringen parkeret disse i kommissioner, udvalg og ekspertgrupper. Man bør derfor ikke forvente, at der inden det kommende valg vil komme ægte reformer, som vil sætte Danmark på en helt ny kurs. Derouten fortsætter, og det vil derfor vare længe, før Danmark bliver et bedre, rigere og mere mulighedsrigt samfund.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)