Juleeventyr backstage i balletten

Caroline Baldwin som Sukkerfeen og Gregory Dean som Sukkerfeens kavaler i George Balanchines Nøddeknækkeren foto: Henrik Stenberg

Nøddeknækkeren er ikke kun et juleeventyr på scenen, men også bag. Efter præmieren fortsatte eventyret, da Nikolaj Hübbe udnævnte et helt ny solodanserinde. Caroline Baldwin, der danser Sukkerfeen, starter julemåneden som Den Kongelige Ballets nye Solodanserinde.

En pigedrøm gik i opfyldelse for Caroline Baldwin, da Balletmester Nikolaj Hübbe fredag aften udnævntehende til solodanser. Tæppet var gået ned for Musekongen, Dugdråben og Nøddeknækkeren, og klapsalverne havde netop lagt sig, da balletmesteren trådte ud på scenen og bad om alles opmærksomhed.

Til kompagniet, publikum og ikke mindst Carolines Baldwins store overraskelse sagde Hübbe:

Caroline Baldwin foto: Natascha Rydvald

“I aften bliver en solodanser traditionen tro udnævnt her fra scenen. Det er en danserinde med stil, generøsitet, karisma og en meget poetisk musikalitet. En rigtig prinsesse som i et eventyr. Det er mig en kæmpe glæde -og jeg er meget rørt over- at kunne udnævne Caroline Baldwin til kongelig solodanser.”

Det Kongelige Teater sendte udnævnelsen live over Facebook. Kom med backstage og læs publikums kommentarer her: http://bit.ly/2Bty5iX .

Carline Baldwin er vokset op i Chicago og uddannet ved The Faubourg School of Ballet. Hendes forældre insisterede på, at hunbestod sin amerikanske high school-eksamen, før hun kunne hengive sig helt til balletten.

Alligevel deltog hun allerede som barn i sommerprogrammer hos School of American Ballet, San Francisco Ballet School, Houston Ballet og Royal Ballet School i London.

I 2008 deltog hun i dansekonkurrencen Youth America Grand Pix i New York, og i januar 2009 blev hun aspirant i Den Kongelige Ballet. Hun afsluttede sideløbende sin high school-eksamen. I 2013 udnævnte Nikolaj Hübbe hende til Solist.

Caroline Baldwin foto: Natascha Rydvald

Foruden rollen som Sukkerfeen i Nøddeknækkeren har Caroline Baldwin udmærket sig i mange andre roller på Det Kongelige Teater.

Listen tæller blandt andet Hilda i et Folkesagn, Odette/Odile i Svansøen, Ballerina i Tema og Variationer af Balanchine, Alice i Alice i Eventyrland, Terpsichore i Apollo af Balanchine, Aurora i Tornerose.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb