Klumme: Black Lies Matter – Del 1

Nej, det er ikke en trykfejl. George Floyd døde af en overdosis heroin, ikke politivold.

Det viser toksikologi-rapporten som anklagemyndigheden i Minneapolis bevidst har tilbageholdt i 3 måneder. Mens selvretfærdige fodboldspillere knælede på premier leagues og superligaens grønsvær med Black Lives Matter (BLM) malet på ryggen af deres fodboldtrøjer og  anarkister og medlemmer af samme BLM med støtte i den brede befolkning i både i USA og Europa brændte dele af vores  største byer til grunden, samtidig med at nyttige idioter i vores medieverden med gravrøst fordømte USA og Europas ”institutionelle” racisme, fik anklagemyndigheden i Minneapolis mindre end en uge efter George Floyd’s død bevismateriale  i hånden, som viste, at Floyd ikke var død af politivold, men en overdosis fentanyl- en særlig stærk form for syntetisk fremstillet heroin. Og tilbageholdt beviset i 3 måneder, mens Amerika brændte.

Ethvert dødsfald af (relativt) yngre mennesker er en tragedie og skal undersøges grundigt. Jeg ved det af personlig erfaring: Jeg mistede min datter på cirka samme alder som George Floyd den 4. marts 2020. Af samme grund: en fentanyl overdosis. Eller som min datters vedlagte dødsattest siger: pulmonary edema, celebral edema, og toksikologisk set, fentanyl i blodet. Edema betyder opsvulmning. Altså lungestop og hjernestop forårsaget af opsvulmning i lunger og hjerne som følge af fentanyl. Dødsårsag: hændeligt uheld (accident), som der står. Her er hvad den toksikologiske rapport i Minneapolis sagde om, hvad George Floyd havde i kroppen: 4ANPP, en forløber for fentanyl, metamphetamine og Fentanyl 1 i så store mængder, at hans lunger vejede 2-3 gange mere end normalt. Som toksikologi- rapporten tørt siger: ”en fentanyl overdosis kan forårsage “pulmonary edema,” dvs. slimopbygning i lungerne, som bevist ved at Floyd´s lunger vejede 2-3 gange normal vægt” (American Spectator, den 27. aug. 2020).

At blive kvalt i sit eget slim er ikke en behagelig måde at dø på, hverken for min datter eller Floyd. Men det var dødsårsagen i begge tilfælde og ikke politivold, hvilket også stemmer overens med, at Floyd klagede over ikke at kunne få vejret længe før han blev lagt på jorden. Det vidste du ikke? Det må medierne have ”glemt” at fortælle.

Toksikologi-rapporten konkluderer, at “hvis Floyd var blevet fundet hjemme… må man konkludere at der forelå et dødsfald fra en overdosis”.

Vi lever i en hysterisk tidsalder, hvor teenagere ligger vågne om natten af angst for klimaalarmisternes uansvarlige profetier om jordens snarlige klimaundergang, som Bjørn Lomborg siger i sin seneste og i danske medier totalt ignorerede bog ”False Alarm: How Climate Change Panic Costs Us Trillions, Hurts the Poor, and Fails to Fix the Planet”. Det forklarer, at så mange – især unge mennesker – har købt historien om institutionel racisme og politivold, selv om der ikke er skygge af bevis for dette, hverken i Europa eller USA.

Døden skal – bogstaveligt talt – have en årsag og derfor vælger alt for mange at skyde skylden på alle andre end dem selv – samfundet, racisme, sexisme, i stedet for at acceptere, at hændelige uheld er en del af vores liv og at vi mennesker ligesom både min datter og George Floyd sommetider træffer nogle skæbnesvangre personlige beslutninger, som koster os livet.

Men der er også andre og mere ildevarslende faktorer på spil: nogle synlige, andre skjulte som jeg forklarer i Del 2. De synlige er nemmest at forklare: Internettet har skabt en basis for sund skepsis over for myndighederne, men som jeg beviser i min nye bog, ”Lies Our Leaders Tell Us – How Cultural Marxism Staged a Comeback in the West”, er det de forkerte myndigheder, nemlig politiet, den oprørte hob med BLM i spidsen chikanerer og mobber.

For synderne og de ansvarlige i hele denne historie er politikerne – de politikere, som vi selv har valgt, og som sad inde med de oplysninger, der ville have undermineret fortællingen om Vestens udbredte racisme. De politikere, som vi selv har valgt, og som for at tækkes vælgerne undskyldte volden og ødelæggelserne med, at racismen var virkelig og overalt. Samt de fanatiske ideologer og politikere, som finansierer og trækker i trådene bag BLM .

Overidealistiske for ikke at sige naive og letbevægelige ”nyttige idioter”(Lenins udtryk for de intellektuelle i Vesten, som længe efter Lenins massemyrderier af politiske modstandere var blevet kendt forsvarede det kommunistiske system) vil der nok aldrig findes en medicin mod, men et simpelt check på internettet burde have indbudt til lidt sund skepsis blandt de mange, som hoppede med på vognen uden hverken at være nymarxister eller voldelige.

For Minneapolis har et af de mest venstresnoede bystyrer i USA og Minnesotas statsanklager, Keith Ellison, som uden beviser udnyttede folkestemningen til at opgradere anklagerne mod de 4 uskyldige politifolk fra vold, som foreslået af den lokale anklagemyndighed, til mord, er en kendt radikal venstreorienteret  politiker med dokumenterede og på internettet tilgængelige video-beviser for  sympatier for den anarkistiske bevægelse Antifa – den bevægelse, som sammen med den selverklærede nymarxistiske BLM stod og fortsat står bag den organiserede vold mod det amerikanske og europæiske kapitalistiske system.

Et simpelt internet-check ville også have vist, at massemedierne havde ”glemt” at fortælle, at Black Lives Matter kom til prominens på en løgn om – hvem kunne have gættet det? – politidrab af en ”uskyldig” sort ung mand i byen Ferguson i Missouri i 2014. En løgn, som udmøntede sig i sloganet ”Hands Up-Don’t Shoot”, den dræbte teenager angiveligt skulle have sagt til politmanden som skød og som igen, igen ligesom i dag, i 2020, førte til omfattende voldelig raceuro, plyndringer og drab. Men som siden blev af Obamas daværende justitsminister, Eric Holder, som selv er afro-amerikaner, erklæret for det rene opspind.

BLM-bevægelsen er gode til at iscensætte sig selv på trods af fakta og beviser, som de nuværende knælende demonstrationer overalt i Vesten og løgnen fra 2014 om ”Hands Up-Don´t Shoot” viser.

Vi kan kort sagt ikke stole på, hvad BLM siger. En nærmere undersøgelse viser da også, at BLM-bevægelsen heller ikke er hvad den selv hævder at være: en græsrodsbevægelse spontant opstået som reaktion mod et racistisk amerikansk samfund. Og bevægelsen indrømmer det ovenikøbet selv.

BLMs officielle ledelse består af Alicia Garza, Patrisse Cullors, og Opal Tometi.” Cullors tilstod for nylig online, at hun og de to andre var “trænede Marxister”.

Det er et interessant ordvalg; for hvad vil ”trænede” sige.”Trænede” til hvad? Aftenundervisning i Postmodernisme på Folkeuniversitetet? Næppe. Enhver med blot et overfladisk forhold til Marxisme og Marx’s hovedværk ”Kapitalen” må konkludere, at bevægelsen og dens ledere er ”trænede” til et opgør med Marxismens hovedfjende, kapitalismen, og dens hovedeksponent, USA. For hvem bevægelsen arbejder og hvilke kræfter der styrer BLM vender vi tilbage til i Del 2.

Men på det eksisterende vidensgrundlag må det i sandhedens interesse være på høje tid, at BLM-bevægelsen tager navneforandring. Jeg har et forslag. Hvad med Black Lies Matter?

OBS: Anden del af klummen kan læses her.